Elene Fleischer, ph.d. i selvmordsforskning og kommunikation, og faglig leder ved NEFOS, guider dig til at spotte og hjælpe en selvmordstruet borger.
1. Identificér risikoen
Find ud af, om borgeren tidligere har haft psykiatriske lidelser som depression, psykose eller alkohol- eller medicinmisbrug. Undersøg, om borgeren har særlige symptomer på selvmordstruende adfærd.
Det kan eksempelvis være, at borgeren oplever angst, misbrug, håbløshed, søvnforstyrrelser eller pludselig bliver mere impulsiv. Læs også: Hver fjerde sosu har oplevet selvmord eller selvmordsforsøg i ældreplejen
Er behandlingen af borgeren blevet ændret? Er borgeren plaget af ensomhed eller tab af ægtefælle eller andre nære relationer? Hvordan er borgerens familieforhold, og har flere i familien psykiske lidelser?
2. Undersøg ressourcerne
Find ud af, hvor psykisk stærk borgeren er. Kan borgeren eksempelvis selv søge hjælp? Har borgeren nogen aktuelle relationer som venner, familie, kæledyr og social støtte, som støtter i hverdagen?
3. Kortlæg adfærden
Undersøg, om borgeren er selvskadende eller tidligere har forsøgt at tage sit eget liv. Overvej, hvilke grunde borgeren måtte have til at leve og dø. Spørg ind til borgerens tanker og se på, om borgerens humør har ændret sig.
4. Orienter ledere, sygeplejesker og læger
Er der tegn på, at borgeren er i risiko for at begå selvskade eller selvmord, skal du straks informere din leder og sygeplejersken, så de kan tage stilling til risikoniveauet, involvere de rette fagfolk og lave en handleplan.
I en handleplan vil der typisk indgå behandling, men en handleplan kan jo være, om den ældre skal indlægges på psykiatrisk skadestue, eller om det er et lægebesøg eller andet, der skal til.
Læs også: Ingen advarselslamper blinkede
Er der tale om en akut situation, hvor borgeren har forsøgt selvmord eller er i højrisiko for at begå selvmord, skal du straks kontakte en lægekyndig fagperson.
Du må ikke give slip på borgeren, før en anden fagperson har taget over. Kontakt psykiatrisk skadestue, det regionale center for selvmordsforebyggelse, vagtlægen eller den praktiserende læge.
5. Husk selv at få hjælp
Husk, at du som fagperson også selv kan få hjælp, når en borger taler om selvmord, forsøger at begå selvmord eller har begået et selvmord. Nogle medarbejdere bliver på sigt voldsomt påvirket af selvmordstruende adfærd og kan risikere langtidssygemeldinger.
Kilde: Elene Fleischer, ph.d. i selvmordsforskning og kommunikation, og faglig leder ved NEFOS.