Opslagstavlen på Lone Petræus’ kontor er godt fyldt op. Mellem pædagogiske artikler og lister med organisering af kurser hænger en plakat med overskriften ‘Sammen om barnet’.

Plakaten med redskaber til det gode forældresamarbejde pryder også mødelokalerne i kommunens daginstitutioner. De har nemlig selv været med til at udvikle indholdet, og hos Lone Petræus fornemmer man tydeligt en vis stolthed over produktet.

“Modsat arbejdet med de færdigsyede koncepter mærker vi en helt anden opbakning til ‘Sammen om barnet’. At institutionerne selv har været med til at udvikle redskaberne skaber et helt andet engagement og ejerskab,” siger Lone Petræus, der har været pædagogisk konsulent siden 2010.

Læs også: Her får pædagogiske konsulenter en endnu vigtigere rolle fremover

‘Sammen om barnet’ er Hvidovre Kommunes eget arbejdsredskab til udviklingen af det gode samarbejde mellem pædagogiske medarbejdere og forældre. Det er inspireret af programmet ‘De utrolige år’ – også kaldet DUÅ – og har videreudviklet i et samarbejde mellem daginstitutionsledere, pædagogiske konsulenter samt psykologer fra familiecentret Poppelgården.

Konceptet kører på tredje år, og målet er, at 75 procent af alle medarbejdere i daginstitutionerne i Hvidovre Kommune skal på efteruddannelse hos undervisere fra Poppelgården.

“Vi får et fælles sprog om, hvad det gode forældresamarbejde er. Eksempelvis er vores mantra, at det er forældrene, der er eksperter på egne børn. Vi er blevet bedre til at inddrage forældrene, hvis der opstår vanskeligheder med barnet, og vi har mere realistiske forventninger til forældrene,” forklarer Lone Petræus.

Læs også: Konceptstyring i dagtilbud skal udfordres

Hun peger på, at institutionerne er blevet bedre til at se på barnets kultur, opvækst og baggrund, når de vurderer et barn. 

“Eksempelvis kan man ikke forvente, at et forældrepar, der er ordblinde eller har svært ved det danske sprog, skal læse danske godnathistorier med barnet hver aften. Her er vi blevet bedre til at afstemme vores forventninger til forældrene,” uddyber hun.

Lone Petræus får flere positive tilbagemeldinger fra daginstitutionerne, som mærker forbedringer af forældresamarbejdet. Kommunikationen er blevet bedre, og konceptet er nemmere at tilpasse den enkelte institutions hverdag.

“Sammen om barnet er ikke så fastlåst som eksempelvis TOPI, hvor der skal være en vurdering af børnene to gange om året, der skal afkrydses skemaer og holdes opfølgende forældresamtaler. Det gør det nemmere at tilpasse værktøjerne i en travl hverdag,” forklarer hun.

Pædagogiske konsulenter er vigtige

Netop kvalitetssikring er én af de fornemmeste opgaver for de pædagogiske konsulenter, mener souschef i Center for Børn og Familier Flemming  Østergaard Hansen. Han forklarer, hvorfor kommunen har tre pædagogiske konsulenter ansat, hvor andre kommuner slet ikke har nogen – eksempelvis nabokommunen Vallensbæk.

“De pædagogiske konsulenter er vigtige aktører i et ellers velfungerende dagtilbudsområde. De er med deres viden, overblik og kendskab til kommunens dagtilbud gode sparringspartnere for lederne – både i de enkelte dagtilbud og på rådhuset,” siger han.