Annonce

kvinde med langt hår og sort bluse sidder i en stol

Fik bank med jernspyd på jobbet: Svært at opnå erstatning


Mens Gitte Hvornum var på arbejde, blev hun overfaldet
af en psykisk syg kvinde og banket med et jernspyd. Hun efterspørger bedre erstatningsmuligheder for ansatte.

Annonce

Selv om det er tre år siden, at Gitte Hvornum blev overfaldet og banket med et jernspyd på den socialpsykiatriske institution, hvor hun arbejder, har hun stadig fysiske mén samt svært ved at opnå fuld erstatning. Gitte Hvornum

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Annonce

Da Gitte Hvornum fik et glimt af teenagerens tomme blik og jernspyddet i hendes hånd, vidste hun det med det samme.

Den ellers så søde 18-årige kvinde, som havde det rigtig skidt, var gået i psykose og følte sig truet af ét eller andet fremmed. Under deres spadseretur uden for den psykiatriske institution blev hun ramt af hallucinationer og havde nu grebet det første og bedste våben – et jernspyd fra et nærliggende sportsanlæg – og gik til angreb på den eneste person i nærheden - hendes omsorgsperson Gitte Hvornum.

”Det kom som et lyn fra en klar himmel. Jeg blev ramt seks gange på den venstre arm - på håndleddet og underarmen – inden jeg nåede at slippe væk og råbe stop,” fortæller Gitte Hvornum.

Varige skader

Den unge kvinde, som er patient på den socialpsykiatriske institution, hvor Gitte Hvornum arbejder som social- og sundhedsassistent, smed efterfølgende jernspyddet og gik sin vej.

Gitte Hvornum løb tilbage til institutionen og fik underrettet sine kollegaer, som hjalp med at kontakte Falck Healthcare og skadestuen. Hun havde så ondt, at hun måtte bide tænderne sammen for ikke at skrige.

I dag – tre år senere – døjer hun stadig med nerveskader i armen. Hun får, hvad der minder om elektriske stød op gennem armen og har nedsat følesans i to fingre. I perioder må hun tage smertestillende for at klare sig gennem dagen, og hun har svært ved at bruge musklerne i hånden og taber derfor ofte eksempelvis service, når hun står og hun vasker op.

Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret

Venter på erstatning

I en periode efter overfaldet i september 2015 var hun sygemeldt, men fra august 2016 har hun arbejdet på fuld tid.

”Heldigvis arbejder jeg ikke i ældreplejen, hvor der er mange tunge løft. Men når jeg sidder foran en computer og skal skrive dokumentation om en borger, får jeg meget hurtigt ondt,” forklarer Gitte Hvornum.

Derhjemme oplever hun også problemer, hvis hun skal gøre rent eller pudse vinduer. Hun kunne derfor godt have brugt økonomisk hjælp til eksempelvis vinduespudsning, men den fulde erstatning for overfaldet venter hun stadig på.

Læs også: Arbejdsgiver dømt for at bryde loven efter grov voldsulykke, der har givet Lone evig smerte

Straffesag er nødvendigt onde

Sagen i Erstatningsnævnet, som er rejst på grund af tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte, er nemlig lang tid undervejs, og der er fortsat intet nyt om en afgørelse.

Sideløbende har Gitte Hvornum kørt en arbejdsskadesag, som afgjorde, at hun har fået 10 procent varige mén.

Men da arbejdsskadesystemet ikke kan behandle sager om tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte, har hun været nødsaget til at anlægge civilt søgsmål og efterfølgende gå til Erstatningsnævnet. Et kæmpe dilemma for hende som omsorgsperson.

”I vores arbejde er det vigtigt med indbyrdes tillid. Der går på en måde skår i forholdet, når der kommer en retssag imellem os, og det er enormt svært at arbejde på den måde,” siger Gitte Hvornum, som tidligere har undladt at politianmelde en ældre, dement kvinde, selv om hun sparkede Gitte i ryggen.

”Jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til det, selv om jeg var kommet alvorligt til skade og havde fået sparket en hvirvel ind i ryggen. Damen var over 90 år, og jeg kunne ikke nænne over for hende og hendes pårørende, hvis hun skulle i retten.”

Håber på bedre erstatningsmuligheder

I dag tirsdag behandler Folketinget et beslutningsforslag fremsat af SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der skal tvinge regeringen til at kigge på, hvordan det bliver nemmere at opnå erstatning for ansatte, der har været udsat for vold på jobbet.

En mulighed kunne være at placere sager om tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte i arbejdsskadesystemet, så man dermed undgår en straffesag samt sager i Erstatningsnævnet. Det forklarer forbundssekretær i FOA Jens Nielsen.

”Plejepersonalet står i et etisk dilemma, når de skal politianmelde og anlægge civile søgsmål mod deres borgere for at få den fulde erstatning. Derfor er det positivt, at der nu kigges på dette område,” mener han.

Ingen svar fra ministeren

Også Gitte Hvornum håber på, at det i fremtiden bliver nemmere for personalet at opnå erstatning. Men indtil det sker, anbefaler hun altid sine kollegaer at politianmelde borgerne, hvis der skulle ske overfald.

”Selv om det er enormt hårdt at skulle igennem en civil retssag, mens man samtidig har familie, job og store smerter, så er det desværre nødvendigt. Hvis vi skal gøre os forhåbning om erstatning og samtidig synliggøre de sikkerhedsrisici, der er i branchen, så er vi nødt til at gå den slagne vej,” tilføjer hun.

Fagbladet FOA ville gerne have spurgt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, om han mener erstatningsmulighederne i dag er gode nok, eller om han kan bakke op om andre løsningsforslag. Men det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren.

Ifølge avisen.dk bakker Socialdemokratiet op om beslutningsforslaget, og der er derfor politisk flertal for forslaget inden behandlingen i Folketinget.

Læs mere om mulighederne for at opnå erstatning, hvis du har været udsat for vold på jobbet.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev