Illustration af voksen og børn på en bakketop.

Er du pædagogisk assistent? Læs 6 råd til at booste din faglighed

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Pædagogiske assistenter er stadig i mindretal i dagtilbuddene. Derfor kan det være vigtigt at gøre en ekstra indsats for at blive anerkendt på arbejdspladsen. Her er 6 råd til, hvordan du kan sætte din faglighed i spil. 

Pædagogiske assistenter har en masse at byde ind med, når det kommer til at omsætte faglig viden til praksis. De skal derfor ikke være bange for at deltage i faglige drøftelser på arbejdspladsen, mener to eksperter. Lillian Brøgger

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

De er ofte unge, engagerede og praksisnære i deres tilgange til arbejdet. Pædagogiske assistenter, som særligt er skolet i at planlægge og igangsætte aktiviteter med pædagogiske mål for øjet.

Så selv om de udgør en mindre del af medarbejderskaren i daginstitutioner, SFO'er og klubber, har de stor betydning for, at arbejdspladsen formår at kombinere teori med praksis. Det mener uddannelsesvejleder på SOSU Østjylland Marie B. Lassen og uddannelsespolitisk konsulent i FOA Marie Schwartz Hoppe, som her giver seks råd til at booste sin faglighed som pædagogiske assistent.

Læs også: Stadig få pædagogiske assistenter ansat i kommunerne

1. Vis, hvad du brænder for

Vis dine kollegaer, hvad du brænder for og fortæl dem, hvad du kan og vil. Hvad enten det er at arbejde bevidst og systematisk med læringsmiljøet, arbejde med personer i udsatte positioner eller noget helt tredje.

2. Deltag i faglige drøftelser

Hold dig ikke tilbage, når kollegaerne drøfter faglige emner. Som pædagogisk assistent har du opnået den faglige ballast, der skal til, for at deltage på lige fod med de andre kollegaer i de faglige drøftelser på arbejdspladsen.

3. Deltag i læreplansarbejdet

I forbindelse med den styrkede pædagogiske læreplan skal alle kompetencer på en arbejdsplads i spil. Du har som pædagogisk assistent en praksisnær tilgang til det pædagogiske arbejde og har derfor en masse at byde ind med, når det kommer til at omsætte den faglige viden til praktisk pædagogisk arbejde.

4.Gå forrest med aktiviteter

Tag teten og sæt nogle aktiviteter i gang for målgruppen. Du er den pædagogiske håndværker, der har viden om at planlægge og igangsætte aktiviteter – deriblandt kreative aktiviteter - med et pædagogisk mål for øje. Det gælder blandt andet inden for temaerne natur og udeliv, digital kultur, bevægelse og idræt samt sundhed i det pædagogiske arbejde.

5. Tal dit fag op

Mange pædagogiske assistenter har en tendens til at være meget ydmyge over for især pædagoger eller at sige over for omverdenen: ῾jeg er bare pædagogisk assistent’. Vis, at du er stolt af at være pædagogisk assistent og vær med til at tale dit fag op.

6. Søg bredt

Vær ikke bange for at søge jobs inden for nye områder, også selvom du ikke har været i praktik inden for området. Hvis du eksempelvis har en særlig interesse for at arbejde med personer med særlige behov eller personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan der være et potentiale her.

Kilder: Uddannelsesvejleder på SOSU Østjylland Marie B. Lassen og uddannelsespolitisk konsulent i FOA Marie Schwartz Hoppe.

Læs også: Pædagogisk assistent: Slut med at være misundelig på pædagogerne


Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies