Annonce

Et par sidder på flyet på vej på ferie. Kvinden læser avis, mens manden sover.

7 gode råd til at booste din pension


Pensionsalderen stiger, og det samme gør levealderen. Derfor er det vigtigt, at din pensionsordning er toptrimmet til livet som pensionist. Læs her hvordan.

Annonce

Hvis du vil være sikker på, at livet som pensionist både giver mulighed for en rejse i ny og næ, tandlægebesøg og en biograftur med børnebørnene, kan det være en god ide at tjekke, om det er tid til at booste pensionen. Colourbox

Af Linda Hansen
Journalist

Annonce

Når du forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, skulle det gerne være med udsigt til en tilværelse, hvor der både er råd til tandlægebesøg, en tur i biografen med børnebørnene eller en rejse ud i det blå i ny og næ.
 

Læs også: Kend din ret: Sådan får du din første folkepension

Hvis du vil sikre dig og have styr på, hvordan din pensionsordning ser ud til den tid, kan du starte med at få lavet et tjek af den for at se, om de kommende udbetalinger giver dig mulighed for at opfylde de ønsker, du har til livet som pensionist. 
 
Som FOA-medlem hedder dit pensionsselskab PenSam. Her har Fagbladet FOA tjekket med pensionskonsulent Søren Nymark, hvordan du bedst booster din pensionsordning, så den opfylder flest mulige af dine ønsker.
 

1. Få et overblik

pensionsinfo.dk kan du logge ind og få en oversigt over dine pensionsordninger. Du kan se, hvor meget du har sparet op indtil videre, og hvor du har din pensionsopsparing stående. Du kan også få et overblik over, hvad du kan forvente til at få udbetalt i arbejdsmarkedspension, folkepension og ATP, når du går på pension.
 

2. Pension flere steder?

Hvis du arbejder under en FOA-overenskomst, bliver din pension indbetalt i PenSam. Men har du tidligere haft job i andre brancher, kan du have pension stående i andre pensionsselskaber. Hvis du samler din pension et sted, betaler du kun for administration af din pension et sted. På pensionsinfo.dk kan du se, om du har pensionsordninger flere forskellige steder.
 

3. Vil du indbetale mere til pension?

I en række af FOAs overenskomster kan du vælge, at dit fritvalgstillæg (typisk på mellem 1-2 procent af lønnen) skal udbetales som mere i løn eller indbetales på din pensionsordning.
 

4. Hvordan ændrer du fritvalgstillægget?

Du skal give din arbejdsplads/lønkontor besked, hvis du vil ændre, hvad tillægget bruges til. Valget gælder for et år ad gangen, men det kører videre, indtil du selv ændrer det.
 

5. Aldersopsparing

Du kan også indbetale mere til en aldersopsparing. Fordelen ved en aldersopsparing er, at du undgår modregning i folkepensionen, og beløbet bliver udbetalt som et skattefrit engangsbeløb, når du går på pension. Overvej især denne mulighed de sidste fem år før, du kan gå på folkepension. 
 

6. Indbetaling til aldersopsparing.

Du kan indbetale til aldersopsparing i PenSam på to måder. Enten ved at en del af din nuværende indbetaling til pension bliver brugt til en aldersopsparing, eller også kan du bede din arbejdsgiver om at få indbetalt et ekstra beløb til din pension hver måned. Hvis der er mere end 5 år, til du kan gå på folkepension, må du højst indbetale 5.100 kroner (2018) om året. Hvis der er under 5 år til, du kan gå på folkepension, må du indbetale op til 46.000 kroner (2018).
 

7. Book en pensionsrådgiver

Det kan være svært lige at overskue, hvor du skal starte, når det gælder pension. I PenSam kan du booke en halv times samtale med en pensionsrådgiver. Du vælger selv emnet, som eksempelvis kan være, at du snart skal på pension, at du vil samle dine pensioner, eller at du vil vide mere om, hvordan du kan spare mere op til pension.  Book din samtale her: www.Pensam.dk/samtale
 

Kilde: PenSam / Pensionskonsulent Søren Nymark.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev