Annonce

Serviceassistenter arkiverer vævs- og celleprøver

Hospital giver nye opgaver til serviceassistenter

Før gjorde serviceassistenterne rent dagen lang. Nu har de overtaget en del af bioanalytikernes job på patologisk afdeling.

Annonce

Vævs- og celleprøver fra syge patienter indkapsles i paraffin. Når lægen har færdiganalyseret prøven, bliver den arkiveret af Susanne Larsen, Rasmus Høegh Nielsen eller en anden serviceassistent, så den altid kan findes igen. Niels Åge Skovbo

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Annonce

Syv timer om dagen. Så meget rengøring har serviceassistenterne Susanne Larsen og Rasmus Høegh Nielsen været vant til, da de arbejdede på Kommunehospitalet og Amtssygehuset i Aarhus. 

I dag, hvor de er ansat på patologisk afdeling på Skejby Sygehus, udgør rengøring kun et par timer af arbejdsdagen. Resten af tiden løser de opgaver, som tidligere blev varetaget af bioanalytikere. 

Læs også: Region satser på serviceassistenter

“Det gør arbejdet meget mere spændende og ikke nær så hårdt for kroppen,” siger Rasmus Høgh Nielsen. På samme måde har bioanalytikere overtaget opgaver fra lægerne.

Sørger for arkivering

Når lægerne har taget en vævsprøve af en syg person, bliver den indkapslet i paraffin og mærket med et nummer. Fra de små kapsler tager bioanalytikerne et lillebitte skrab, som de analyserer. Resten arkiveres og gemmes i princippet til evig tid. 

“Vores opgave er blandt andet at skrabe paraffin af kapslerne og arkivere dem på den korrekte måde, så de kan findes igen,” forklarer Rasmus Høegh Nielsen.

Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid

Serviceassistenterne har ud over almindelig rengøring af lokalerne også opgaver med specialiseret rengøring af de instrumenter, bioanalytikerne bruger. Derudover tager de imod varer og pakker ud – for eksempel væsker til de forskellige maskiner. 

Og endelig hjælper de med at finde de rigtige glas og de arkiverede prøver frem, når lægerne er i gang med et forskningsprojekt.

Vævsprøver fra syge mennesker

Susanne Larsen og Rasmus Høegh Nielsen ved intet om de mennesker, hvis vævs- og celleprøver, de sidder med i hænderne. Men de ved, at resultatet af prøverne giver nogle en dødsdom.

“Det tænker jeg ikke på. Kun hvis en læge beder om prøven fra ‘hende den otteårige pige’, bliver man bevidst om, at det er levende menneskers helbred, der er på spil,” siger Susanne Larsen.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies