Fra et dagligt madbudget på syv kroner og helt op til 34 kroner pr. barn. Så meget varierer det beløb, som køkkenansatte har at lave mad for, viser en FOA-undersøgelse blandt køkkenpersonale i dagtilbud med madordning. 

I nogle kommuner er madordningen en del af kerneydelsen, så alle børn får mad. I andre stemmer forældrene eller forældrebestyrelsen, om der skal være madordning eller ej. I alle tilfælde er det kommunalbestyrelsen, der afgør, hvor mange penge der er til maden. 

Madhus: 10 kroner er for lidt

Ifølge konstitueret direktør Kenneth Højgaard, Københavns Madhus, der vejleder kommuner med madordninger, er 10 kroner for lidt til morgenmad, frokost og eftermiddagsmåltid. 

12 kroner er o.k., og skal det være rigtig godt, skal beløbet højere op som i Københavns Kommune, hvor der er 17,87 kroner pr. børnehavebarn og to kroner mindre i vuggestuerne. 

“Det er nok til at være meget ambitiøs,” konstaterer Kenneth Højgaard. Han understreger, at køkkenernes kvalitet og de ansattes faglighed er afgørende for, hvor god mad børnene får. Med små køkkener kan man være nødt til at købe en masse halvfabrikata. Med et velindrettet køkken kan man lave stort set alt selv. ”

Det giver en højere faglighed og meget bedre og billigere mad,” siger han. Berit Jakobsen, næstformand i FOAs Kost- og Servicesektor, er enig i, at et professionelt køkken er afgørende. 

“Ud over at man kan lave maden selv, kan man også arbejde pædagogisk med maden, så børnene lærer om for eksempel råvarer. Men et godt køkken eller ej, så er det for lidt, hvis man kun har 8-9 kroner pr. barn,” siger hun.