En kvinde der står med termometer i munden og penge i hånden

Tema: Sygdom

Sådan får du sygedagpenge, hvis du som løstansat vikar bliver syg

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Som løstansat, timelønnet vikar skal du blandt andet være tilmeldt jobcentret som ledig for at sikre, at du kan få sygedagpenge, hvis du bliver syg. 

Timelønnede har ikke ret til sygedagpenge, medmindre de er tilmeldt som jobsøgende. Jørgen Stamp

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Ifølge Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og FOA er cirka 38.000 timelønnede inden for FOAs overenskomstområder potentielt ramt af sygedagpengereglerne. FOA arbejder for, at det skal blive nemmere for løstansatte at få dagpenge under sygdom.

Her får du socialpolitisk konsulent i FOA Nanna Mørchs 7 skridt til at få sygedagpenge, hvis du er løstansat vikar og bliver syg. 

1. Vær berettiget til arbejdsløshedsdagpenge

For at du som løstansat kan få sygedagpenge under sygdom, skal du være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Eksempelvis skal du have været medlem af en a-kasse i mindst et år og have tjent mindst 228.348 kroner inden for de seneste tre år (152.232 kroner, hvis du er deltidsforsikret).

2. Tilmeld dig jobcentret som 'ledig'

Løstansatte vikarer, der som timelønnet forsørger sig selv, skal stille sig løbende til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne få sygedagpenge i tilfælde af sygdom og arbejdsskade. Hvis du som løstansat timelønnet vikar ønsker at opnå sygedagpenge, skal du derfor tilmelde dig jobcentret som ‘ledig’.

3. Tjek jobforslag hver syvende dag 

Det betyder også, at du skal tjekke jobforslag mindst hver syvende dag på jobnet.dk.

4. Opdater dit cv 

Du skal desuden lægge et opdateret cv på jobnet.dk.

5. Mød op til cv-samtale og jobsamtale

Hvis du bliver indkaldt, skal du møde til cv-samtale i a-kassen og til jobsamtale i jobcentret.

6. Sygemeld dig på jobnet.dk

Hvis du bliver syg, skal du sygemelde dig på jobnet.dk. Her skal du også raskmelde dig, når du er rask.

7. Indsend en ledighedserklæring hvis du bliver syg 

Ved sygdom skal du indsende en ledighedserklæring, som findes på foa.dk under fanen ‘A-kasse’. Du skal desuden indsende dagpengekort til a-kassen for sygeperioden.

Kilde: Nanna Mørch, socialpolitisk konsulent i FOA.

Svært at få sygedagpenge

  • Timelønnede har ikke ret til sygedagpenge, medmindre de er tilmeldt som jobsøgende. En principafgørelse fra Ankestyrelsen i 2012 slog fast, at de skal stå til rådighed for et arbejdsmarked, hvor et fast fuldtidsjob betragtes som det ideelle. Selvom man forsørger sig selv som timelønnet løstansat, skal man altså være tilmeldt som ‘ledig’ for at få sygedagpenge.
  • Deltidsansatte, der eksempelvis er fastansat 21 timer om ugen og supplerer med vikartimer, har ret til sygedagpenge i forhold til de 21 timer, mens sygedagpengeretten for de supplerende vikartimer afhænger af, om man er tilmeldt som ledig.

Kilde: Socialpolitisk konsulent i FOA, Nanna Mørch.


Kontakt din afdeling

Hvis du har brug for hjælp, så kontakt din FOA-afdeling.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies