Dagplejepædagog Maibrit Italia Cristiano sidder på gulvet i legestuen. Hun holder sig lidt i baggrunden, men er parat til at træde til, hvis børnene får brug for en guidende voksen. Og hun ser, hvordan dagplejer Marianne Røge arbejder, så de senere kan tale om, hvad der virker godt for hende i interaktionen med børnene.
Når den styrkede pædagogiske læreplan træder i kraft, er det Maibrits opgave at hjælpe dagplejerne i hendes team med at gøre de fine ord til virkelighed.
“Det kan virke overvældende for dagplejerne, men meget af det gør vi allerede. Nu kommer der bare mere fokus på det,” siger hun.
Noget af det, Maibrit Italia Cristiano og hendes kolleger i dagplejen kommer til at arbejde mere med, er at skabe et godt læringsmiljø og med deres egen rolle i børnenes læring. Som mange andre dagtilbud er de allerede godt i gang.
Selvstændig konsulent i pædagogik Ida Elbæk har observeret, hvordan de arbejder i Hvidovre Dagpleje. Det, hun så, indgår i guiden ‘Sådan bruger du det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan.’
Guiden er skrevet til inspiration for dagplejere og dagplejepædagoger, der skal arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan.
Et nik på det rigtige tidspunkt
En af de ting, de ifølge Ida Elbæk er gode til i Hvidovre Dagpleje, er at skabe læring i små nære øjeblikke. Det bliver centralt i det pædagogiske arbejde fremover. “Det er vigtigt at turde tænke småt, når man tænker læring. Man skal tænke i de små samspil med børnene. Det er der, læringen sker. Det er et spørgsmål om ti sekunders nærvær mellem barn og voksen. Et blik og et nik på det rigtige tidspunkt. Det er ikke i den store forkromede planlægning af aktiviteterne, man rykker børnene. Det er i nærværet og samværet, udviklingen ligger,” siger Ida Elbæk.
Det er også nærværet og de små samspil, Maibrit Italia Cristiano bruger til at gøre nye, lidt svært tilgængelige initiativer som den styrkede pædagogiske læreplan til virkelighed. For det, der virker godt på børn, virker i det her tilfælde mindst lige så godt på voksne, oplever hun.
“De fine ord kan nemt tage modet fra en, men refleksion er vigtigere end viden om svære koncepter. Hvis en dagplejer og jeg har talt om selvhjulpenhed, siger jeg for eksempel: Hov, lagde du mærke til, hvad der skete, da de to børn hjalp hinanden, og du trådte lidt tilbage. Så du, hvor godt det lykkedes nu,” siger Maibrit Italia Cristiano.
Mindre fokus på temaarbejde
Et af problemerne med de gamle pædagogiske læreplaner var, at mange endte med at arbejde meget adskilt med de seks læreplanstemaer. Selvom det faktisk ikke var meningen. Det genkender Maibrit Italia Cristiano. “Vi har arbejdet i temaer. Det har givet gode oplevelser og læring, men vi har måske arbejdet lidt for at kunne krydse ting som sprog af og kunne dokumentere op i systemet, at vi har arbejdet med det. Det kunne godt skabe modstand. Det er dejligt, at den nye læreplan ændrer det fokus til det pædagogiske arbejde,” siger hun.
Hvad er et godt læringsmiljø?
Et læringsmiljø er ikke bare konkrete, fysiske steder som dukkekrogen eller køkkenhjørnet. Skovturen og hverdagsrutiner som bleskift er også en del af læringsmiljøet. En nærværende voksen, der formår at skabe god kontakt til barnet på puslebordet, styrker barnets tilknytning og skaber dermed vigtig læring for barnet. Det pædagogiske læringsmiljø er således hele dagen og er rammen for både leg, rutinesituationer og aktiviteter.
Kilder: Anne Kjær Olsen, uddannelseschef, Københavns Professionshøjskole og Birgit Stechmann, chefkonsulent
FOA Faglig.
Se video om det pædagogiske grundlag her.
Børn har ret til leg
Før stod der i dagtilbudsloven, at de pædagogiske læreplaner skulle give rum for leg. I den nye dagtilbudslov er det understreget, at legen er grundlæggende for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Kilde: Pjecen ‘Værd at vide om den styrkede pædagogiske læreplan’, FOA.