Gps i bil, chip i nøglekort og videooptagelser af personalets arbejde. Det er den slags overvågning, som hver sjette (17,7 procent) ansatte i social- og sundhedssektoren typisk oplever. Der viser en undersøgelse fra FOA.
Din arbejdsgiver har ret til at overvåge arbejdspladsen, men overvågningen skal være begrundet i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål. Kameraovervågning på et bosted kan for eksempel øge sikkerheden, og gps-sporing i hjemmeplejens biler kan hjælpe til at tilrettelægge arbejdsgange.
“Men overvågning må aldrig benyttes til eksempelvis at overvåge medarbejdernes effektivitet,” siger chefjurist i FOA Ettie Trier Petersen.
Føles krænkende
Af de ansatte, der har oplevet videoovervågning, svarer over halvdelen, at de opfatter det som krænkende, og at overvågningen hverken har tjent et vigtigt fagligt formål eller har gjort dem mere trygge.
Tæt på halvdelen af dem, som har oplevet sporing på arbejdspladsen, svarer, at de ikke er blevet orienteret om, hvad data skal bruges til. To ud af tre ved ikke, hvornår data slettes igen.
FOAs tidligere formand for Social- og Sundhedssektoren, Karen Stæhr, mener, at overvågning er tegn på mistillid:
“Medarbejderne bliver stressede af det, og det skaber et rigtigt dårligt arbejdsmiljø. Det er et udtryk for mistillid fra leders side og pårørendes side, hvis de iværksætter overvågning.”
Nogle steder kan overvågning dog også øge sikkerheden, medgiver hun.
“I socialpsykiatrien videoovervåges der ofte, hvor optagelserne kan bruges til dokumentation i voldssituationer. Her giver overvågning god mening, hvis medarbejderne også er inddraget,” siger Karen Stæhr.
Artiklen blev bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA, som udkom i juni.