Annonce

5 gode råd: Det skal du vide om højrisiko for brande

Af Cathrine Saltbæk Tverskov
Journalist

Varmerekorderne har også en slagside. Brandvæsnet advarer danskerne om risiko for naturbrande og opfordrer til at følge vejledning.  

Annonce

Beredskabet er flere stedet i landet kaldt ud til naturbrande på grund af varmebølge i Danmark. Du skal derfor være ekstra forsigtig med engangsgrillen i øjeblikket.  Arkiv/ Heidi Lundsgaard

Af Cathrine Saltbæk Tverskov
Journalist

Annonce

Danskerne solbader ved stranden og tænder op i engangsgrillen i sommervarmen, som allerede har slået adskillige varmerekorder den seneste måned. Men med de tropiske temperaturer er der ekstrem tørke flere steder i landet og højrisiko for naturbrande.

Det har tidligere fået Beredskabsstyrelsen til at udsende forbud mod afbrænding i Trekantsområdet, men listen af kommuner med forbud er senest udvidet til Bornholm, Favrskov, Norddjurs, Randers og Syddjurs Kommune.     

Uopmærksomhed kan få fatale konsekvenser

En af de berørte kommuner er Vejle Kommune. 100-125 brandmænd har kæmpet med at slukke en stor naturbrand på Randbøl Hede, fortæller beredskabsmester i Trekantsområdets Beredskab, Per Fejreskov:

"Det er som en krudttønde i øjeblikket. Græs og blade er knastørre på grund af varmebølgen, så der skal intet til, før det antænder og en naturbrand opstår."

Derfor opfordrer han nu danskerne til at tænke sig om: 

"Den anden dag måtte jeg i min fritid slukke en naturbrand, fordi en nabo havde været i gang med en ukrudtsbrænderen. Det var selvfølgelig et uheld, men det kan få fatale konsekvenser," siger Per Fejreskov.

Han advarer danskerne om at holde sig væk, hvis der opstår store naturbrande, så beredskabet kan komme til på vejene og frem til området. 

5 vigtige råd, du skal huske i varmebølgen: 


1. Brug ikke ukrudtsbrænder under tørke

Brænd ikke haveaffald af og brug ikke en ukrudtsbrænder under hedebølgen. Andre remedier så som svejseværktøj, der kan kaste gnister, må heller ikke tages i brug. Der er højrisiko for, at tørre blade og græs antænder.

2. Cigaretskodderne skal slukkes – helt!

Cigaretskodder på jorden er ekstremt farlige i øjeblikket. Rygere skal være særligt omhyggelige med, at deres skodder er helt slukket. Smid ikke skodder på jorden, tag dem med dig. Det er ofte uslukkede cigaretskodder, der er smidt ud af bilvinduet, som antænder naturbrande.

3. Stabilt underlag til grillen

Selvom havegrillen eller engangsgrillen giver anledning til mange hyggelige stunder under åben himmel, er der overhængende fare for naturbrande, hvis de varme kul kommer i kontakt med en tør græsplæne. Husk derfor at placere grillen på et stabilt og ikke antændeligt underlag såsom en flise.

4. Vand til grillen

Hæld vand på græsset omkring grillen, så flyvende gløder eller kul ikke antænder græsset. Hav altid mindst en halv liter ekstra vand med til grillen, som du kan bruge til at slukke engangsgrillen med efter brug. Lad den køle af, før du smider den i en affaldscontainer.
  

5. Grill på stranden

Markér stedet, hvor din engangsgrill har stået og hæld masse af vand over sandet, så det bliver afkølet. Hvert år oplever mange badegæster at få forbrændinger på fødderne, fordi de har trådt på sandet, hvor en engangsgrill har stået.

Du kan læse mere om den seneste udvikling på beredskabets hjemmeside og se, hvad de anbefaler af forholdsregler i varmebølgen.  

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies