Annonce

Pædagog Heidi Nielsen taler med en mor i garderobe

Mere end hver tredje forælder er ofte i tvivl om opdragelse


Mange forældre er i tvivl om opdragelse. Blandt andet når det handler om et barn, der slår eller putning ved sengetid.

Annonce

I Dalgårdens Børnehus i Værløse oplever pædagog Heidi Nielsen, at forældre er glade for råd. “Der skal ofte meget små ændringer til at gøre en stor forskel for barnet og familien,” siger hun. Ud over forældresamtaler er det ofte i garderoben, hun taler om opdragelse med forældre Jørgen True

Af Signe Westergaard-Jensen
Journalist

Annonce

Hvordan får jeg barnet ud af døren uden gråd? Og hvordan stopper jeg, at hun slår? Den slags tumler mange forældre med. Rent faktisk er hele 37 procent af forældrene enten dagligt eller ugentligt i tvivl om, hvordan de skal opdrage deres børn. Det viser en undersøgelse fra Gallup. 

Læs også: Børnehus taler om opdragelse med forældrene

Og det er et problem, mener børne- og socialminister Mai Mercado (K), der har fået lavet undersøgelsen. 

“For det er en meget vanskelig opgave at danne og uddanne et barn, der ikke er opdraget. Det mærker man i skole og daginstitutioner,” siger hun. 

Tallene viser, at hele 11 procent af forældrene dagligt er i tvivl om, hvordan de bedst opdrager deres børn, mens 26 procent af dem er i tvivl ugentligt.

Pædagogisk personale hjælper

Et af de steder forældre søger hjælp, når de er i tvivl om opdragelse, er hos deres børns pædagogiske personale. Det ser Eva Gulløv, lektor på DPU i sit arbejde med forældres forhold til daginstitutioner. 

“Pædagogisk personale oplever i højere grad i dag end for tyve år siden, at forældre spørger dem til råds om opdragelse. De seneste år er der kommet mere frygt for at fejle,” siger hun.

Læs også: Ansatte i dagtilbud får sparring udefra

Eva Gulløv oplever, at forældre er blevet bange for at spænde ben for deres børns muligheder i livet. “Det sidder dybt i os alle, at måden børn behandles på i den tidlige barndom, påvirker dem i voksenlivet,” siger hun.

Pædagogisk personale må blande sig ret meget

Men hvor meget kan pædagogisk personale egentlig tillade sig at blande sig i forældres opdragelse? Ret meget, mener lektor Dil Bach, der arbejder med opdragelse ved Center for Daginstitutionsforskning. 

“Forældre mødes af mange eksperters holdninger til, hvad der er rigtigt at gøre, og ikke mindst hvad der er forkert. Men min forskning viser, at de ser det pædagogiske personale som en særlig slags eksperter. De er en ven i nøden. De er nogle, de kan henvende sig til, både i hverdagen og i kriser,” siger Dil Bach.

Så mange er i tvivl

Hvor ofte er du i tvivl om, hvordan du bedst opdrager dit barn?

  • Dagligt: 11 %
  • Ugentligt: 26 %
  • Månedligt: 19 %
  • Aldrig i tvivl: 9 %
  • Sjældnere: 30 %
  • Ved ikke: 4 %

Kilde: Gallup for Børneog Socialministeriet januar 2018 blandt 1.032 repræsentativt udvalgte forældre til børn i alderen 3-15 år.

Hvad mener du?

Børne- og socialminister Mai Mercado står bag initiativet ‘Opdragelsesdebatten’, hvis formål er at samle og kvalificere debatten om, hvad børneopdragelse skal kunne i dagens Danmark.

Deltag i debatten her.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev