Mand med tshirt og mange rør

Tema: OK18

Overenskomstaftale på plads for mange ansatte i Teknik- og Servicesektoren

Af Ida Østerlund
Journalist

En overenskomstaftale er på plads for en stor del af de ansatte i Teknik- og Servicesektoren. ”Vi får nogle ting igennem, som er til gavn for medlemmerne,” siger sektorformand, Reiner Burgwald.

”Jeg er overordnet set glad for resultatet af overenskomstforhandlingerne, men jeg ville ønske, at det ikke havde taget så lang tid. Jeg er gladest for den lønstigning, vi får, så vi forhåbentligt ikke halter så meget efter de privatansatte,” siger Kim Brix Pedersen, som er teknisk servicemedarbejder på Pensionistgården i Vammen og på Skals Skole. Niels Åge Skovbo

Af Ida Østerlund
Journalist

Onsdag den 3. maj faldt en aftale på plads for en stor del af Teknik- og Servicesektoren, da FOA, 3F og Kommunernes Landsforening mødtes ved forhandlingsbordet.

”Succesen fra overenskomsten i år ligger ikke i de små forhandlinger her, men i de generelle forhandlinger med den generelle lønstigning,” siger Reiner Burgwald, som er tilfreds med resultatet for lønmodtagerne i Teknik- og Servicesektoren.

Succesen ligger i de generelle overenskomstforhandlinger

Reiner Burgwald og KL’s forhandlinger drejede sig om organisationspuljen på 0,35 procent af den generelle lønramme på 8,1 procent. Det er små tal sammenlignet med det, der allerede er faldet på plads, da der blev indgået forlig på det kommunale område.

Det, som allerede er på plads, er blandt andet den generelle lønstigning for alle offentligt ansatte på det kommunale område. Den ligger på 6,82 procent. Det vil sige, at alle offentligt ansatte i kommunerne stiger 6,82 procent i løn over de næste tre år.

Læs også: Så store lønstigninger har du udsigt til

Udover den lønstigning har forhandlerne på Teknisk- og Serviceområdet besluttet, at de 0,35 procent fra organisationspuljen fordeles ligeligt til alle ansatte på overenskomsten. Det betyder, at forudsat at reguleringsordningen indfases som forhandlet, så står Teknik- og Servicesektoren til en generel lønstigning på 6,82 samt 0,35 procent.

”Forhandlingsvilkårne og midlerne taget i betragtning, så får vi nogle ting igennem, som er til gavn for medlemmerne,” siger sektorformand for Teknik- og Servicesektoren Reiner Burgwald. 

Ni års kamp vundet

Udover organisationspuljens fordeling har Reiner Burgwald og hans forhandlings-kollegaer indgået en aftale, som de har kæmpet for længe. 

”Vi har lavet en aftale med KL om at forhandle en grundløn for vores svømmebadsassistenter, så snart uddannelsen bliver permanent godkendt af Undervisningsministeriet. Det er vi glade for, for det har vi kæmpet for i ni år,” siger Reiner Burgwald.

Ikke alle overenskomster er faldet helt på plads endnu. Eksempelvis forhandler de stadig beredskabsoverenskomsten.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies