portræt af FOAs formand Dennis Kristensen

Tema: Formands- og næstformandsvalg

Dennis Kristensen: Snart tager jeg tjenestedragten af for sidste gang

Af Mette Boysen
Journalist

Tiden som forbundsformand for FOA er ved at rinde ud for 65-årige Dennis Kristensen. I knapt 16 år har han forsøgt at efterleve de tre aftaler, han indgik med sig selv, den aften han blev valgt som formand.

For snart 16 år siden blev Dennis Kristensen valgt som forbundsformand for FOA. "Det er et mere fladt hierarkisk forbund, jeg forlader. Jeg havde gerne set, at det var blevet endnu mindre hierarkisk. Det er også blevet et lidt mere aktivistisk forbund. Jeg havde gerne set, det var noget mere aktivistisk." Mikkel Østergaard

Af Mette Boysen
Journalist

Dennis Kristensen er for sent på den. Det er mandag morgen, og på hans kontor i forbundshuset på Staunings Plads venter sektorformand Karen Stæhr, som han fast mødes med klokken 7.30 på ugens første dag. Hans skrivebord og reol er dækket af store bunker papirer, mapper og gamle aviser. 
 
Dennis Kristensen dukker op klokken 7.45 og undskylder sig med, at han skulle skrabe is af bilen. Den undskyldning køber Karen Stæhr ikke og konstaterer, at han ofte kommer for sent. 
 
Han skænker en sort kop kaffe. Den første af utallige.  

Overenskomstforhandlingerne er endelig kommet i gang, og de to formænd diskuterer, hvordan forhandlingerne om rekrutteringspuljen, som Kommunernes Landsforening (KL) har stillet krav om, skal foregå. 


Mødet bliver kort, for i et af FOAs mødelokaler venter en større delegation af ansatte i huset på Dennis Kristensen for at få seneste nyt fra weekendens forhandlinger. Mødet begynder klokken 8. Klokken 8.05 ringer forhandlingschefen og spørger, hvor Dennis bliver af. Han joker og bevæger sig af sted i roligt tempo. 

Er stadig portør

Det er snart 16 år siden, at få stemmer en torsdag i maj 2002 afgjorde, at den tidligere portør og tillidsrepræsentant Dennis Kristensen blev FOAs nye formand. Den majaften indgik han tre aftaler med sig selv. De har præget hans tid og kendetegnet ham som formand.

Dennis som portør
I jobbet som portør mødte Dennis Kristensen (th.) Per Jensen. Med deres respektive kærester købte de et dobbelthus i Valby. De kaldte det Portørkollektivet Det Glade Vanvid. Det var ikke et kollektiv, men de syntes, det var det glade vanvid, at de havde lånt så mange penge til at købe huset, og deraf kom navnet. Privat

“Gennem årene har jeg mødt mange, der har fået alvorlige erhvervsskader af at være i jobbet. En af skaderne er, at man bliver ekspert i at færdes på de bonede gulve. Jeg lovede mig selv, at jeg ville holde fast i, at jeg var portør. Jeg ville stadig tale dansk på portørsprog,” siger Dennis Kristensen i dag.


Jeg skylder medlemmerne åbenhed

På denne mandag render Dennis Kristensen fra møde til møde. Dels for at orientere andre, og dels for selv at blive orienteret om overenskomstforhandlingerne. Det meste deler han med medlemmerne, og hvem der ellers læser med i hans overenskomstdagbøger på Facebook. Dagbøgerne er et resultat af det andet løfte, han gav sig selv. 


“Min forgænger Poul Winckler havde et meget anstrengt forhold til pressen. Jeg tror ikke, at han har set en artikel eller en omtale, han var tilfreds med. Han var en del af den generation og kultur, der mente, at for, at systemet fungerede, skulle der kunne ske noget bag lukkede døre, der ikke skulle frem,” siger Dennis Kristensen.


Jeg sagde til hende: 'Nu har du sagt det, men du ved godt, at det preller af som vand på en gås'.

Dennis Kristensen, formand for FOA.

Den tankegang deler Dennis Kristensen ikke:

 

“De, der betaler gildet, skal vide, hvad der foregår. Det er medlemmernes kontingent, jeg får min løn fra. Det kræver ikke stor hjernekapacitet at finde ud af, hvad der er fortroligt, men det, der ikke er aftalt at være fortroligt, det skal medlemmerne vide, “ siger Dennis Kristensen, der netop er fyldt 65 år og derfor skal gå af som formand ifølge FOAs love.

Åbenhed er ikke altid populært

Dengang for 16 år siden lovede han også sig selv, at han ikke ville blive en af dem, der havde ʻingen kommentarer’ som standardsvar. Det har alt for mange faglige repræsentanter og politikere i hans optik. 

Derfor valgte han fra begyndelsen en åben stil med et aktivt brug af medier. Og hvis der er noget, han gerne vil huskes for er det dét. Han er klar over, at det ikke altid er et populært valg, og at forhandlingsparter og modparter ville ønske, at han ikke var så åbenmundet.

 

Dennis Kristensen med sin datter i 1986
Dennis Kristensen med sin yngste datter Naja til en tillidsrepræsentantkonference i 1986. Da han for 10 år siden fik sit første barnebarn, begyndte han at skrive sine erindringer, for at hans børnebørn kunne få viden om deres rødder. Han forestiller sig, at han skal skrive videre på erindringerne nu: “Selvom der nok ikke er nogen, der er interesseret i at udgive det,” siger han. Privat

Han nævner en episode i forbindelse med udvekslingen af overenskomstkrav for 2018 med Danske Regioner. Her pointerede forhandlingschefen, at hun gerne så, at man ringede til hinanden, hvis man havde noget at sige, i stedet for at skulle læse om det i pressen.


“Jeg havde sikkert skrevet et eller andet i en overenskomstdagbog. Jeg sagde til hende: ‘Nu har du sagt det, men du ved godt, at det preller af som vand på en gås,’” siger Dennis Kristensen. 


- Er der aldrig nogen forhandlingsparter, der har bedt dig om at droppe din Facebook-dagbog?


“Jeg bliver praktisk taget aldrig skældt ud, når jeg selv er til stede. Det er kulturen. Jeg får det at vide af embedsfolk. At nogle andre embedsfolk har fået at vide af deres politikere, at de er utilfredse med mig. Puha, det er noget nemmere at sige det med det samme frem for at føre dobbelt bogholderi oppe i hovedet,” siger Dennis Kristensen.


- Giver du selv klar besked, når du mener, nogen dummer sig?


“Det er en svaghed, jeg har. Jeg har en god hukommelse. Jeg kan godt være tilbøjelig til at huske frem for at brænde af med det samme. Jeg burde nogle gange sige det med det samme,” siger han.

Dennis Kristensen slår på tromme til Overenskomstforhandlinger i 2008
Dennis Kristensen ved strejkemøde i Silkeborg i 2008. "Overenskomstforhandlingerne i 2008 har en nærmest mytisk karakter. Som forbund kom vi igennem overenskomstforhandlingerne og den efterfølgende konflikt på en måde, vi både kan være glade for og stolte af. Vi havde medlemmer, der blev dybt engagerede i konflikten og prægede gadebilledet og var medansvarstagere. I en konfliktsituation, handler det ikke kun om at træffe beslutning om at gå i konflikt. Det vigtigste i mine øjne er at finde konfliktens afslutning. Når man kan finde afslutningen på konflikten, så kollegerne går derfra som sejrherrer, så har det nyttet. Og det lykkedes os," siger Dennis Kristensen. Privat

- Bliver du grov?


“Jeg synes ikke, jeg er grov. Men jeg kan godt være ubehagelig på en civiliseret facon. Ordene er pæne, men meningen er misbilligende,” siger Dennis Kristensen. 


På samme måde fremhæver han evnen til at være iskold i en forhandlingssituation. Han siger selv, at han kan være en dybfryser. 


“Hvis det var blinkeleg, er jeg ham, der slet ikke blinker,” siger Dennis Kristensen.


Upopulær hos kolleger


Én gang kan han huske, at han blev skældt ud af sine kolleger i de andre fagforbund, fordi han som den første sagde nej til at modtage penge for de tillidshverv, han havde som formand for en fagforening.


“Jeg får løn fra FOA, og jeg ville ikke være blevet udpeget, hvis ikke det var på grund af det job. Jeg har taget mig den frihed, at min moral vil jeg have lov at efterleve, selvom andre synes, det er tarveligt,” siger Dennis Kristensen.


Uniform på jobbet


Den sidste ting, Dennis Kristensen lovede sig selv, inden han tog fat på arbejdet som formand, var, at han ville bære uniform på jobbet. 


Der skulle ikke være noget ved hans udseende, der fjernede fokus i debatter eller diskussioner. Så han valgte en tjenestedragt – en habit – han mente, FOAs medlemmer ville finde naturlig.

Dennis Kristensen som tillidsmand
“Jeg blev afskediget som portør for at have deltaget i en arbejdsnedlæggelse som tillidsrepræsentant. Jeg røg på et vidneudsagn fra en chef. Så nedlagde rødderne arbejdet i tre uger. Det var en rigtig god balast at få med sig.  Det var fantastiske kolleger.” Privat

“Jeg kalder det en tjenestedragt og ikke en habit. Og jeg hænger den i skabet den 26. april (dagen efter kongressen, hvor en ny formand skal vælges, red.) Jeg har prøvet at bevare Dennis, som han så ud, da han var tillidsrepræsentant. Jeg traf en positiv beslutning om, at jeg skulle holde øje med mig selv og jævnligt lave trykmåling af mig selv for at se, om jeg var ved at blive noget andet, end jeg var,” siger Dennis Kristensen.

 

Et mere aktivistisk forbund

Dennis Kristensen er tilfreds med den version af sig selv, han har bevaret gennem formandsperioden. Han er på mange måder også tilfreds med det FOA, han forlader. 

“Det er et mere fladt hierarkisk forbund, jeg forlader. Jeg havde gerne set, at det var blevet endnu mindre hierarkisk. Det er også blevet et lidt mere aktivistisk forbund. Jeg havde gerne set, det var noget mere aktivistisk. Og det er blevet et lidt mere medlemscentreret forbund. Jeg havde gerne, set det havde været endnu mere,” siger han.

Hvis det var en blinkeleg, er jeg ham, der slet ikke blinker.

Dennis Kristensen, formand for FOA.

Han har forliget sig med tanken om, at han snart er fortid i FOA. Selvom han i bund og grund synes, det er mærkværdigt, at han skal gå af, fordi han når en bestemt alder. 


Okay at blive uinteressant


Foreløbigt er Dennis Kristensens eneste planer efter tiden som formand, at han vil skrive videre på sine erindringer. Han begyndte på dem i 2007, da han blev bedstefar og tænkte, at hans børnebørn skulle have mulighed for at kende deres rødder. 


- Så du vågner 26. april med en blank kalender?


“Ja, og en telefon, jeg nok vil kigge på og undre mig over, om der ikke er lyd på, eller om batteriet er dødt,” siger han.


- Hvordan har du det med det?


“Indtil videre er det abstrakt. Jeg har set kolleger i fagbevægelsen have forventninger om, at de vil blive kaldt til alt muligt vigtigt arbejde og bestyrelsesposter, når de stoppede. Men jeg har også set mange vågne op til den virkelighed, at i fagbevægelsen er vi uinteressante samme aften, vi ikke er valgt længere. Jeg tror, at jeg mentalt er indstillet på, at sådan er det.” 


Vidste du...

Dennis Kristensens fagpolitiske karriere blev indledt ved et tilfælde, da han så en annonce i Herlev Bladet, om at det nye Amtssygehus i Herlev i 1976 søgte portører. Dennis Kristensen var lige holdt op som pædagogmedhjælper og tænkte, at han kunne give det et år som portør, inden han skulle videre. Det blev til syv år i alt, hvoraf de seks var som tillidsrepræsentant.

FOAs aldersgrænse

Ifølge FOAs forbundslove skal en formand gå af, når vedkommende fylder 65 år. Dennis Kristensen fyldte 65 år i februar, men fordi det var midt i overenskomstforhandlingerne, skal en ny forbundsformand først vælges 25. april.

Fristen for at melde sig som formandskandidat er 24. februar, hvorefter forbundet melder ud, hvem der har meldt sit kandidatur.

 

Dennis Kristensens forskellige job

Dennis Kristensen har prøvet kræfter med lidt af hvert. I sin skoletid havde han fritidsjob på Berlingske Tidende som redaktionsbud. Senere kørte han vasketøj, hvilket hans far også gjorde. Et fysisk hårdt job, men også et job med en stor frihed, fordi han havde en bil stillet til rådighed. I den periode støvsugede han Københavns antikvariater for bl.a. politisk litteratur. Siden blev han pædagogmedhjælper på en byggelegeplads i Herlev, inden han blev portør. 

Blå bog om Dennis Kristensen

Født 13. februar 1953
Student fra Falkonergårdens Gymnasium
1977: Tillidsrepræsentant og klubformand for portørerne på Amtssygehuset Herlev
1985: Afdelingsformand for Kommunale Specialarbejderes Organisation (KSO)
1996: Afdelingsformand for FOA Afdeling 1, som dækker Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns Amt og de 18 kommuner i amtet og Hovedstadens Sygehusfællesskab 
2002: Forbundsformand for FOA, Fag og Arbejde
2002: Medlem af LOs daglige ledelse, som han tidligere har meldt sig ud af, fordi han følte FOA blev holdt udenfor. Siden er han igen blevet en del af den daglige ledelse
2002: Formand for organisationen KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte). Blev væltet af posten i 2007
2002: Næstformand i PenSam Liv A/S siden 2002 
2010: Bestyrelsesmedlem i Kvindemuseet i Danmark 
 
Gift med Dorthe, der er bioanalytiker på Rigshospitalet, bor på Frederiksberg på grænsen til Valby. Sammen har de to voksne døtre og to børnebørn.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies