Et flertal af FOAs medlemmer er glade for brugen af velfærdsteknologi i deres daglige arbejde.
En undersøgelse, FOA har lavet, viser, at der især er stor tilfredshed med loftlifte, mobillifte og anden forflytningsteknologi, men også intelligente senge, brugen af smartphones til eksempelvis sparring om sårpleje samt brugen af vaske-
tørre-toiletter.
Samtidig svarer 84 procent af de, der betjener velfærdsteknologier, at det har en meget positiv eller overvejende positiv betydning for deres faglige kontakt til borgerne.
Medarbejderne er teknologiparate
Og de svar lægger op til, at synet på medarbejderne bør justeres siger ph.d., forsker og lektor på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitetscenter, Sidsel Lond Grosen, der blandt andet er en del af forskningsprojektet: ’Velfærdsteknologier i pleje og omsorgsarbejdet.’
”Medarbejdere bliver ofte beskrevet som en barriere for indførelse af ny teknologi. Det er interessant, at denne gruppe er så positiv over for teknologier, og at de er så teknologiparate,” siger Sidsel Lond Grosen.
Undersøgelsen viser også, at udbredelsen af velfærdsteknologi medfører en frygt for at miste sit job. 53 procent af de adspurgte under 40 år svarer, at de frygter, at ny teknologi vil føre til færre ansatte på deres arbejdsplads.
”Der har været fokus på disruption og fokus på, at det skal være muligt at klare arbejdet med færre medarbejdere. Og meget peger på, at der er et rigtigt stort spring i de politiske forventninger til, hvad vi tror, vi kan spare på velfærdsteknologi, og hvad kan man faktisk spare. Det er ikke nødvendigvis teknologierne i sig selv, der gør, at man skærer ned i antallet af medarbejdere. Det er forventningerne til teknologierne, som gør, at man tager pengene på forhånd,” siger Sidsel Lond Grosen.
Succes kræver tre ting
Hos Center for Velfærdsteknologi i Kommunernes Landsforening ser specialkonsulent Mie Bjerre, at kommunerne kan have en urealistisk idé om, hvad de kan spare på at indføre velfærdsteknologi.
”Vi ser nogle få kommuner, der tager besparelsen, før de implementerer,” siger hun og tilføjer, at tre parametre skal opfyldes før, at velfærdsteknologi kan blive en succes.
”Når det lykkes, er det fordi, der er fundet det rette match mellem teknologi, borger og medarbejder. For medarbejderen giver det fagligt mening, borgeren oplever en øget livskvalitet, og forretningsmæssigt er der ræson i det. De tre skal have hinanden i hånden, ellers kommer det ikke til at lykkes,” siger Mie Bjerre.