Annonce

Brandmand Torben Eliassen arbejder i julen

Så mange fejrer jul på jobbet

Af Stine Mørkeberg
Journalist

Tre ud af fire medlemmer af FOA arbejder i julen eller til nytår.

Annonce

,,Vi brandmænd laver julemiddag med and og flæsk til alle de brand- og ambulancefolk, der har meldt sig til at spise med" siger brandmand Torben Eliassen, der arbejder i Hovedstadens Beredskab. Sådan har de fejret jul i alle de 33 år, han har arbejdet der.  Jørgen True

Af Stine Mørkeberg
Journalist

Annonce

Mens familier går om juletræet rundt om i de små hjem, og kontorarbejdspladser ligger øde hen, er mange FOA-medlemmer på job. Alene på 10 af de største FOA-arbejdspladser skal omtrent 2.800 på arbejde en eller flere af juledagene eller til nytår. 

Det svarer til langt størstedelen af medlemmerne på de pågældende arbejdspladser. Det viser en rundspørge, som Fagbladet FOA har lavet. Tendensen bakkes op af en større undersøgelse blandt FOAs medlemmer sidste jul, der viser, at tre ud af fire FOA-medlemmer arbejder henover jul og nytår. 

I Hovedstadens Beredskab er direktør Jakob Vedsted Andersen taknemmelig for den indsats, som FOAs medlemmer yder i julen. 

“Borgerne er jo dybt afhængige af, at de er på arbejde til at kunne hjælpe, hvis et eller andet går galt. Og uanset om det er jul, nytår eller påske, så er de her medarbejdere jo bare klar, når det gælder,” siger han til Fagbladet FOA. 

Han håber, at rammerne på arbejdspladsen er sådan, at medarbejderne trods alt får en hyggelig jul med deres ‘anden familie’ – kollegerne.

“Men med det åg, der trods alt hænger over deres skuldre, at julemiddagen eller hyggen kan være afbrudt når som helst af borgere, der har behov for deres hjælp,” siger Jacob Vedsted Andersen.

74

procent af FOAs medlemmer
arbejdede sidste jul
en eller flere dage henover
jul og nytår.

Kilde: Undersøgelsen ‘Arbejde i julen og nytåret’, 2016, 3.980 FOA-medlemmer deltog. 

Hver 5. arbejder juleaften

Ud af dem, der har vagt i julen, har omtrent hver femte vagt selve juleaften. En af dem, der skal på arbejde juleaften i år, er brandmand Torben Eliassen fra Hovedstadens Beredskab. 

“Selvfølgelig vil jeg helst være hjemme hos familien juleaften. Men når jeg nu skal arbejde, så plejer det heldigvis at være rigtig hyggeligt,” siger han. 

Styrker sammenholdet 

Og selvom mange vil savne familierne derhjemme, så kan det at være på job i julen godt bidrage med noget positivt for det kollegiale fællesskab på arbejdspladsen. Det oplever socialpsykolog Torben Bechmann, der arbejder med fællesskaber. 

“Ved særlige begivenheder, som eksempelvis juledagene, bliver hverdagens arbejdsrutiner brudt. Måske sidder man sammen og spiser julemad, eller der er en særlig stemning. Pludselig ser man måske kollegerne og jobbet i et andet lys. Det kan godt styrke sammenholdet og tilfredsheden på en arbejdsplads,” forklarer han.

Mange arbejder i julen trods børn

23 procent af de FOA-medlemmer, der skal på arbejde juleaften, har hjemmeboende børn. 
Kilde: Undersøgelsen ‘Arbejde i julen og nytåret’, 3.980 FOA-medlemmer deltog.

 

Frivilligt på job i julen

30 procent har frivillig valgt, hvornår og hvor meget, du skal arbejde i julen og nytåret. Resten har enten kunne påvirke vagtplanen eller er blevet pålagt, hvilke dage de skal arbejde.
Kilde: Undersøgelsen ‘Arbejde i julen og nytåret’, 3.980 FOA- medlemmer deltog.

 

Om rundspørgen
Fagbladet FOA har spurgt tillidsfolk fra 10 store FOA-arbejdspladser, hvor mange der skal på arbejde en eller flere af følgende datoer: 24.-26. december, 31. december og 1. januar. Dagpleje, daginstitutioner og SFO er ikke med i rundspørgen, da deres arbejdspladser holder lukket i helligdagene over jul og nytår.

 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies