”Så, nu er samlingen ved at være slut. Kan I finde jeres ører og synge med?”
I 20 minutter har pædagogmedhjælper Lykke Christiansen med kram, ritualer og sange guidet seks tumlinger i kunsten at bevare et fælles fokus.
Nu er det tid til formiddagens sidste sang:
”Øre næse tut
samlingen er slut
øjne, pande, hage
Der ikke mer’ tilbage
Ha’ det godt min ven
Vi samles snart igen.”
Læs også: Tusinder af børn bliver fattige af lavere ydelser
Samlingen for vuggestuens mellemgruppe er forløbet præcis som i går, i forgårs og for en måned siden. Først en sang, så en snak om dagen, vejret og tøj til sådan en kølig, regnvåd tirsdag.
God pædagogik batter
Analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og internationale langtidsstudier viser, at en tidlig indsats i dagtilbud markant øger udsatte børns chancer for senere at gennemføre en uddannelse.
I Vordingborg er det et pædagogisk mål, at alle børn uanset familiebaggrund skal have lige muligheder for at tage en uddannelse og skabe trygge relationer i fremtiden. Især har et sprogstimuleringsprojekt i 2015 forandret både pædagogikken og børnenes skolestart.
Læs også: Dagplejer: Læreplanen skal ligge i vores DNA
”Lærerne oplever generelt, at elever, som har gået i vores dagtilbud, har fået et stærkere fundament. De lærer mere og begår sig bedre socialt. Især de svageste er blevet løftet,” siger Annie Røn.
For Lykke Christiansen betyder det øgede fokus på sprog, at hun enten sidder på hug eller på gulvet det meste af dagen. I øjenhøjde og i vedvarende ordveksling med ét eller flere halvandetårige.
”Vi snakker med børnene konstant. Mellemgruppen kan jo ikke sige så meget selv. Så vi voksne stiller spørgsmål og hjælper børnene med at svare på dem,” siger hun.
”Jeg elsker mit arbejde. Fordi jeg ved, at jeg hver eneste dag gør en positiv forskel for nogle børn.”
Dagtilbud gør en forskel
Flere studier, blandt andet et 13 år langt britisk forskningsprojekt, der fulgte 3.000 børn, fra de var tre, til de blev 16, har vist, at børn generelt klarer sig bedre i livet, hvis de som små har gået i dagtilbud, hvor der blev gjort ekstra ud af fælles lege, diskussioner og samarbejde mellem børn og mellem børn og voksne.
Kilde: Professor Charlotte Ringsmose, Aarhus Universitet
Dårlig økonomi nedarves
Børnefattigdom er mest udbredt i udkantskommuner som for eksempel Vordingborg og i nogle boligområder omkring de store byer. I snit tjener de som voksne 65.200 kroner mindre om året end folk, der er vokset op i Hellerup.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd