Annonce

Sosu-hjælper deltidsarbejde

Susanne på deltid: Spænder ben for efterlønnen

Et deltidsjob er ikke nok til den høje efterlønssats. Susanne Mathiesen må tage vikartimer for at forbedre sin situation.

Annonce

Social- og sundhedshjælper Susanne Mathiesen på 62 år oplever det som stressende at skulle have vikararbejde ved siden af sit deltidsarbejde for at få timer til den høje efterlønssats. Niels Åge Skovbo

Af Birgit Søes Rasmussen
Journalist

Annonce

I oktober 2018 kan social- og sundhedshjælper Susanne Mathiesen gå på efterløn. Så er hun 62,5 år. Som så mange andre seniorer vil hun gerne blive i jobbet lidt længere. Men uanset hvad hun vælger,er det nu, at efterlønssatsen skal sikres. 

Læs også: Deltidsansatte går glip af ekstra timer

Helst den høje sats, hvilket har vist sig at være problematisk, fordi hun kun har 30 timer pr. uge. Lønindtægten afgør nemlig, hvor høj en sats man kan få. I marts 2014 startede hun som udekørende i hjemmeplejen i Skive Kommune. 

Hun er glad for sit job, hvor hun nyder at kunne gøre en positiv forskel i de ældres hverdag. Et minus er dog, at hun ikke har kunnet få fuld tid.

Læs også: Ansat på deltid: Surt at vende hver eneste krone

“Først havde jeg kun 28 timer. Jeg bad om flere, og efter et stykke tid kom jeg op på 30. Siden har jeg gentagne gange bedt om at komme på fuld tid. Senest i april i år. Hver gang får jeg afslag med den begrundelse, at hjemmeplejen vil komme til at mangle ‘hoveder’, hvis vi ansatte går fra deltid til fuld tid. Så vil der være brug for færre af os, og ifølge kommunen vil der dermed også være færre til at hjælpe de ældre op om morgenen,” siger Susanne Mathiesen.

Reglerne er så kringlede. Det gør mig utryg, og jeg har et mas med at finde ud af dem"

Susanne Mathiesen, social- og sundhedshjælper.

Knokler for at få timer nok

Hvis Susanne Mathiesen udsætter at gå på efterløn halvandet år og arbejder 2.340 timer, efter hun har fået beviset, er hun berettiget til den høje efterlønssats.

Læs også: 3 skarpe til KL om tvungen deltid

“Reglerne er så kringlede. Det gør mig utryg, og jeg har et mas med at finde ud af dem,” siger hun.

Et job på fuld tid ville have sikret hende den høje sats. Da hun ikke kan få den tryghed, har hun valgt at supplere sin deltidsindtægt med vikartimer i hjemmeplejen, ligesom hun har timer som gravermedhjælper på en kirkegård.

Fylder i fritiden

Men hun synes, at vikararbejdet er ‘en faren rundt’.

Læs også: Hver anden ansat i omsorgsfag på deltid

“Søndag blev jeg ringet op om en vagt fra klokken 7 til 15. Jeg sagde ja tak, men så var den søndag jo væk, for jeg kom træt hjem og havde ikke energi til mere den dag. Min mand synes, at det slider på hjemmefronten, fordi vi aldrig kan planlægge lidt længere frem i tiden.”

Susanne Mathiesen tilføjer, at det tager tid at tjekke lønsedler og at holde øje med, om hun kommer på den rigtige side af de 22.226 kroner.

“Det fylder meget i min fritid, hvor jeg også skal holde øje med, om telefonen ringer med et tilbud om vikartimer.”

Efterlønsats afhænger af indtægt

Efterlønsatsen bliver beregnet ud fra den løn, du har fået i de 24 måneder, inden du har ret til at gå på efterløn. Ud af de 24 måneder tager man de 12 måneder, hvor du har tjent mest, og beregner et månedligt gennemsnit af dem. Læs mere her.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev