Annonce

Rengøringsmedarbejder Pauls Shanks i gang med at støvsuge

Paul fik gratis fysioterapi via ny ordning

Paul Shanks blev ramt af en flyvsk affaldscontainer. Hjælp til fysioterapi fik ham hurtigt tilbage på jobbet.

Annonce

Rengøringsmedarbejder Paul Shanks er taknemlig for, at han hurtigt er kommet tilbage på arbejde efter at have fået hjælp fra 'Hold Fast'. Ordningen har betalt for fysioterapi, en behandling han havde haft svært ved selv at finde penge til. Jørgen True

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Annonce

En blæsende torsdag i marts er rengøringsmedarbejder Poul Shanks i gang med at bære affald ud fra Jobcenter København, da han får et hårdt slag ved ribbenet. Vinden har taget fat i en affaldscontainer, der er ramlet ind i ham.

“Jeg stod bare på det forkerte sted, da containeren satte i fart. Jeg havde hænderne fulde og nåede ikke at afværge sammenstødet,” siger Poul Shanks. Han har i mere end 15 år været ansat i København Kommunes Ejendomsservice, hvor han arbejder som afløser og ofte gør rent på tre forskellige lokaliteter hver dag.

Læs også: Ny ordning: Få hurtig hjælp, når du bliver syg

Lammet af slaget

Paul Shanks blev ramt ved kanten af ribbenet under højre arm. I første omgang gjorde det ikke ondt, fordi han blev lammet af slaget. At han fik åndenød, troede han bare skyldtes astma. Men det hårde slag resulterede i, at han fik ondt i skulder, nakke og siden af ryggen. Han måtte til læge og blev sygemeldt.

Lægen sendte ham til smerteklinik og fysioterapeut. Sidstnævnte skulle han selv dække en del af, og det var dyrt. Han måtte bruge af sin ferieopsparing for at betale.

Gratis behandling med ny ordning

Paul Shanks havde ikke hørt om PenSams ‘Hold Fast-ordning’, men da han havde kontakt med sin fagforening KLS i en anden sammenhæng, foreslog sagsbehandleren, at han skulle kontakte PenSam. “Og der fik jeg straks en vidunderlig besked,” siger han. De efterfølgende behandlinger hos fysioterapeuten var gratis for Poul, fordi de var dækket af den nye forsikringsordning.

Læs også: Kend din ret til fravær, hvis dit barn skal testes, i karantæne eller er coronasmittet

Tilbage på job

“Jeg har aldrig været syg, men selvfølgelig frygtede jeg for mit job, da jeg var sygemeldt i næsten tre måneder. Jeg er glad for at gøre rent, og det ville være forfærdeligt at miste mit job,” siger Poul Shanks, der i juni genoptog sit arbejde. 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev