Anita Pedersen er ikke dansk og har aldrig været det. I hvert fald ikke ifølge Udlændingestyrelsen og Indfødsretskontoret.
For to måneder siden modtog Anita Pedersen en mail fra Udlændingestyrelsen, hvor der stod, at hun ikke er eller har været dansk statsborger.
En eller flere myndigheder begik en fejl for 29 år siden, da Anita Pedersen blev født, som gjorde, at hun automatisk fik dansk statsborgerskab, men det skulle hun ifølge de daværende regler ikke have fået.
”Det var en absurd melding at få. Jeg har boet her hele mit liv, og nu kunne jeg risikere at blive smidt hjem - men Danmark er jo mit eneste hjem,” siger Anita Pedersen
Opringning kostede statsborgerskabet
Det var en opringning fra Anita Pedersen til Indfødsretskontoret om Anita Pedersens søster, som skulle have fornyet sin opholdstilladelse, der satte gang i sagen.
”Jeg spurgte, hvordan det kunne være, at min søster er thai, når jeg er dansker, og vi har samme mor. Medarbejderen meldte tilbage, at det var en fejl, at jeg var blevet givet dansk statsborgerskab, og at man nu ville undersøge sagen,” siger Anita Pedersen.
Det resulterede i, at Anita Pedersen mistede sit statsborgerskab i slutningen af januar.
Blev sendt frem og tilbage i systemet
De sidste to måneder har været et slagsmål mellem Anita Pedersen, Udlændingestyrelsen og Indfødsretskontoret med adskillige opkald til begge myndigheder uden held.
Hun fik beskeden om at søge dansk statsborgerskab med en forventet behandlingstid på 16 måneder.
”Jeg føler mig virkelig dårligt behandlet. Der er ingen, der vil tage ansvar for den fejl, der blev begået for så mange år siden, og ingen ved, hvordan de skal håndtere sagen, så jeg bliver bare sendt frem og tilbage mellem et hav af forskellige medarbejdere i systemet,” siger hun og fortsætter:
”For hver gang, jeg talte med dem, blev flere rettigheder taget fra mig. Til sidst fik jeg et brev om, at jeg opholdt mig ulovligt i landet, og hvis jeg arbejdede, kunne jeg blive smidt ud,” siger Anita Pedersen.
Mistede sit forsørgelsesgrundlag
Anita Pedersen arbejdede, indtil hun fik beskeden om, at hun ikke er dansk, som social- og sundhedsassistent i forskellige vikarstillinger.
Men med inddragelsen af opholds- og arbejdstilladelser kunne hun nu ikke arbejde, og hun havde heller ikke længere ret til supplerende dagpenge.
”Jeg står pludselig uden forsørgelsesgrundlag. Hvis det bare havde været mig selv, kunne jeg måske overleve på pasta med ketchup, men jeg har også min datter at forsørge,” siger hun.
FOA går ind i sagen
I sidste uge tog FOA sagen op. FOA var nødsaget til at sende et brev med afslag på dagpenge til Anita Pedersen, fordi hun i følge loven ikke var berettiget til dagpenge, når hun ikke havde arbejdstilladelse.
FOA har besluttet at hjælpe Anita Pedersen økonomisk og stiller en advokat til rådighed til at behandle sagen med myndighederne.
”Det betyder alt for mig. Jeg græd med det samme, jeg fik beskeden fra FOA. Det har været en kæmpe byrde at bære alene i to måneder, og jeg har været virkelig nervøs for, om jeg kunne betale min husleje for næste måned,” siger Anita Pedersen
Har fået ret til at opholde sig i Danmark
Fredag eftermiddag fik Anita Pedersen besked fra Udlændingestyrelsen om, at hun nu havde fået opholdstilladelse og ret til at arbejde i Danmark.
”Det var en kæmpe lettelse. For første gang i to måneder fik jeg en god nats søvn. Men kampen er slet ikke ovre, inden jeg har fået mit statsborgerskab tilbage,” fortæller hun.
FOA vil nu rejse sagen for Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg.
”Det kan ikke passe, at det er mig, der skal bøde for en fejl, som er begået hos myndighederne for 29 år siden. Og det kan ikke passe, at det skal tage så lang tid. Jeg håber virkelig, at politikerne vil tage det alvorligt og lave reglerne om,” siger Anita Pedersen.
Håber på hurtig behandling
Selvom Anita Pedersen nu gerne må arbejde, betyder sagen, at der ikke er nogen vagter til hende den næste måned, fordi det vikarbureau, hun arbejder for, har måttet give dem til en anden.
”Det er frustrerende, at jeg ikke bare kan komme ud og arbejde,” siger hun.
Folketinget vedtager to gange om året en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere – en gang i april og en gang i oktober.
”Jeg vil søge ind på socialrådgiveruddannelsen, men det kræver, at jeg kommer med, når der bliver givet statsborgerskab allerede i april,” siger Anita Pedersen.