En formiddag sad social- og sundhedsassistent Lone Christensen alene i sin bil og besluttede at gå tilbage til den borger, hun lige havde forladt i dårlig stemning. Hun havde brug for at forklare sin egen oplevelse og spørge ind til borgerens. Det tog fem minutter, og bagefter havde hun det fint.

Læs også: Ekspert om ældreplejen: Menneskelig kontakt skal komme før løsning af opgaverne  

“Nogle gange må man give sig tid til at reflektere over et møde. Borgerne kan være vrede. De er ikke er vrede på mig, men jeg kan have brug for tid til at forstå og spørge ind til, hvad deres vrede egentlig handler om,” forklarer Lone Christensen.

Kolleger i ryggen

Hun har sammen med sine kolleger i hjemmeplejen i Kalundborg Nord været på kursus i mental robusthed. Her var en pointe, at selv om du arbejder alene, har du et kollektiv af kolleger i ryggen.

“Vi talte på kurset om, at vi skal gøre tingene ens, selvom vi er forskellige. Hvis nogle siger nej til at gøre noget ekstra for en borger, og andre siger ja, bliver vi de gode og de onde. Det går ikke,” siger Lone Christensen. 

Tid til svære samtaler

Tillidsrepræsentant Jeannette Klint fik også en vigtig erfaring med fra kurset.

“Fordi jeg aldrig selv får stress, havde jeg svært ved at hjælpe mine kolleger. Jeg kunne ikke se deres problem. Men jeg har lært at sætte mig i deres sted og forstå, at en køreplan er præcis så stressende, som den enkelte oplever den,” siger hun. 

Læs også: Ansatte i klemme om genoplivning

Jeannette Klint har erfaret, at det ofte er nok, at hun lytter til bekymringerne for at skabe ro hos en kollega.

Trivsel er fast på dagsorden

Overordnet prioriterer hjemmeplejen desuden nu at tale om svære oplevelser på alle morgenmøder, og der er et fast punkt om trivsel på personalemøder.

“Nu siger alle noget til møderne. Før kom de først til mig, når en situation havde udviklet sig til et kæmpe problem. Nu tager vi det i opløbet,” forklarer Jeannette Klint, der er social- og sundhedshjælper.