“Jeg kan se, du bliver lidt utryg, når Alexander kommer hurtigt hen til dig. Jeg tænker, at han gør det, fordi han gerne vil lege med dig. Hvis du sætter dig her, Alexander, kan I begge lege med klodserne.”

Tine Manø Winther, 40, sidder på gulvet i sit rækkehus i landsbyen Stjær 10 kilometer fra Skanderborg og guider Alexander og Clara til at lege.

Siden efteråret er hendes hjem igen blevet fyldt med småbørnslegetøj, høje stole og barnevogne i carporten. Der skiftede hun nemlig fra et job som psykomotorisk terapeut på et bosted til at arbejde hjemmefra som dagplejer. Et skifte hun er meget glad for.

“Jeg kan godt lide roen og muligheden for at give lige netop mine fire børn et fantastisk nærvær. Vi skal ikke nå noget ud over, hvad de har behov for lige nu. Ikke noget stress,” siger Tine Manø Winther.

Hun er en af de nye dagplejere, som er ansat efter flere kommuner igen er begyndt at ansætte dagplejere efter 10 år med nedskæringer.

Læs også: Kommuner ansætter igen dagplejere

I arbejdet med børnene trækker hun på sin faglighed som psykomotorisk terapeut.

“Jeg guider dem og hjælper med at sætte ord på, hvad der sker, så de dels lærer at forstå det – dels selv lærer at sætte ord på deres følelser og handlinger. Her kan jeg virkelig være med til at bygge det lille menneske op.”

Har fået mere energi

Tine Manø Winther har længe haft lyst til at blive dagplejer, men skubbede tanken væk, da hun bor i et lille rækkehus med to børn på 8 og 13 år. På opfordring af en god ven gjorde hun alligevel alvor af ansøgningen. 

“Vi bor småt, men det fungerer fint. Min søn på 8 kommer tit hjem og er med, når vi spiser eftermiddagsmad. Der kan jeg give ham en stund med nærvær, samtidig med at jeg kan være der for børnene,” siger hun. 

Selv om hun officielt arbejder 48 timer, oplever Tine Manø Winther det ikke som en lang arbejdsuge. 

“Det føles ikke som 48 timer, fordi børnene indgår i min hverdag. Når de er hentet, har jeg mere energi, end da jeg arbejdede 30 timer. Og jeg er mere glad, fordi jeg føler, jeg gør en forskel for det enkelte barn.”