Tre børn er hver
dag bordformænd
på Uglestuen. I dag
er Jonas en af dem.
Om lidt er det
Jonas’ tur til at
sige værsgo.
Jørgen True
Af
Signe Westergaard-Jensen
Journalist
”Værsgo!” Femårige Jonas har dækket
bord med kopper, tallerkener og omhyggeligt
placeret gaflerne. Og får lov til at
sige værsgo, når alle børn ved bordet
har pakket madpakkerne ud og er parate
til at spise. Tre børn er hver dag bordformænd
for hver sit bord på Uglestuen
i Børnehuset på Gl. Bagsværdvej i Lyngby-Taarbæk
Kommune – og Jonas er en
af dagens bordformænd.
Pædagogmedhjælper Majbritt Jensen er
parat med anerkendende smil og gode
råd, men det er børnene, der har ansvaret
for at gøre klar til frokost og være
værter under måltidet. Hun gør det ikke
for dem.
I Børnehuset arbejder de med rutinepædagogik.
Her er frokost, det at tage
overtøj på og andre daglige rutiner ikke
praktiske opgaver for de voksne. De er
læringsrum for børnene.
”De lærer at tage hensyn og være opmærksomme
på andre børns behov, de
træner motorik, og de øver sig i at
huske, hvad de skal gøre,” siger hun.
Synlige rutiner hitter
”Børnene bliver rolige og trygge, når der
er synlige rutiner, hvor de har en rolle.
De bliver så stolte over, at
de kan klare tingene selv,”
siger Majbritt Jensen.
Det er to år siden, at
institutionen gjorde
rutinepædagogik til en del
af det pædagogiske grundsyn.
Det har gjort en stor
forskel i hverdagen, oplever
dagtilbudsleder
Helle Engell.
”Vi manglede et fælles
pædagogisk ståsted, og vi
kunne alle sætte os ind i, at der er kvalitet
og pædagogiske muligheder i hverdagssituationerne.
Det er konkret og
anvendeligt i hverdagen,” siger hun.
At se stoltheden i børnenes øjne, når de kan selv, er hele arbejdet værd.
Svært ved mandefald
Det kræver dog vilje at
holde fast i at bruge rutinerne
pædagogisk, slår
Majbritt Jensen fast. Hun
er jævnligt alene med stuens
17 børn, og så ryger
de gode intentioner nemt.
”Det er fristende bare
at sige: ’Nu gør jeg det
selv’ og komme videre.
Især hvis der er uro i luften,”
siger hun.
I de situationer gør Majbritt Jensen
sig umage for at vise børnene, at hun er rolig og bevarer overblikket.
”Hvis man selv har stress på,
kan man godt glemme det. Er
børnene for eksempel i garderoben,
hvor de selv skal tage
flyverdragter på, sørger jeg for hurtigt at
få overblik over, hvem der har brug for
hjælp,” siger Majbritt Jensen.
Kollegerne hjælper hinanden med at
holde fast i rutinepædagogikken.
”I personalegruppen udveksler vi
erfaringer og får idéer til at videreudvikle
arbejdet med rutinepædagogikken
sammen. Det er så vigtigt,” siger hun.
I starten tænkte Majbritt Jensen nogle
gange, at ’sådan har vi da altid gjort’,
når de talte om rutinepædagogik på personalemøderne.
”Men det betyder meget at
sætte ord på. Det gør, at
man har noget at pejle efter,
når man er på arbejde,”
siger hun.
Frokosten er slut. Jonas bærer vandkanden
væk fra bordet og
hælder den sidste sjat ud
i håndvasken, mens han
laver sjov med en anden
bordformand, der er ved
at hente en kost. Ingen
voksne har bedt dem om
det. De kender rutinen.
I morgen er det tre andre børn, der
er bordformænd.
Børnehuset Gl. Bagsværdvej
Institutionen ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune og består af to huse. I huset Andedammen er der 24 vuggestuebørn fordelt på to stuer. I Papillon er der en vuggestuegruppe på 12 børn og 40 børnehavebørn.