“Syningerne i buksebenene er ubehagelige,
fordi de kradser, når man cykler,”
siger Christina Ekander Madsen.
Jørgen True
Christina Ekander Madsen er social- og sundhedsassistent
i Ballerup Kommunes Hjemmepleje.
Som tillidsrepræsentant ved hun,
hvad kollegerne taler om, når emnet er
arbejdsuniformer.
“Lige nu fylder tøjet rigtig meget. Folk taler
om det, fordi de skal gå med det. Det er lige
indført, at vi skal til tjenstlig samtale, hvis
ikke vi har det på. Da jeg blev ansat for to år
siden, tog man ikke så hårdt på, at vi skulle gå
med arbejdstøj. Der tog man nogle gange
sine egne bukser på om sommeren, når det
var varmt. Det har jeg da også gjort,” fortæller
Christina Ekander Madsen.
Læs også: Hver femte trodser påbud om uniform
Uniformen består af: Et par cowboybukser,
der fås i hel- og trekvartlange, samt et par
med elastik i taljen. En ternet skjorte med
korte ærmer. En jakke med tilhørende overtræksbukser
og en fleecetrøje, der kan lynes
ind i jakken.
De ansatte vil gerne gå med arbejdstøj,
men de er ikke særligt begejstrede for det her.
“Folk vil gerne vise, at vi kommer fra hjemmeplejen.
Og så er det rart at skåne sit eget
tøj. Men om sommeren er tøjet for varmt, og
om vinteren er det ikke til at holde varmen
i,” siger Christina Ekander Madsen.
Det sidder dårligt, og jeg føler mig ikke tilpas i det.
Kritik af bukser og jakke
Især bukserne vækker utilfredshed. De er for
varme om sommeren, stoffet er ikke til at
ånde i, og pasformen er et problem.
“Vi er 300 medarbejdere, så der er både tykke
og tynde, høje og lave. De overvægtige har
det svært. Når bukserne skal være store i
livet, er de for lange. Man kan godt komme
til at ligne en klokke. Tøjet burde være mere
fleksibelt,” siger Christina Ekander Madsen.
Jakken og overtræksbukserne føles stive og
sprøde i stoffet, som om mange ture i vaskemaskinen
har ødelagt den oprindelige smidighed.
“Om vinteren tager mange deres eget overtøj
på, for selv hvis vi har fleece indenunder,
er jakken for kold. Den virker billig. Den er
vindtæt, men ikke vandtæt – kun til en vis
grad. Man bliver helt fugtig indenunder, fordi
stoffet ikke ånder.”
Heller ikke udseendet er Christina glad for.
“Arbejdstøjet er ikke det flotteste. Vi føler
os ikke velklædte, når vi ser sådan her ud.
Men når alle har det på, er det egentlig o.k. Vi
snakker om, at de ternede skjorter ligner et
gammelt viskestykke og ser konede ud. Tøjet
kunne godt være mere smart,“ mener hun.
Tøjet er personligt,
og der er stregkode
og navn i hver del.
Stregkoden sporer
derfor tøjet tilbage til
samme medarbejder
efter vask.
Jørgen True
Nyt tøj på vej
I oktober 2017 får Christina og hendes kolleger
nye uniformer. Ballerup er blandt ni kommuner, der i fællesskab er ved at vælge ny
tøjleverandør. Christina kunne ønske sig en
T-shirt og en vest med lommer. Nogle tynde
bukser til sommeren og nogle af kraftigt
lærred til vinteren. Kolleger har
foreslået en nederdel eller et par
shorts og et par joggingbukser.
Christina føler sig ikke inddraget
i beslutningen om nyt tøj, og
hun tilføjer:
“Jeg tror, hvis du spørger mine kolleger, om
de synes, de er blevet inddraget i valget af
arbejdstøj, så får du sikkert et nej.”
Fagbladet har givet Karin Bjerre Kohn, der
er leder af Ballerup Kommunes Hjemmepleje,
mulighed for at kommentere Christinas
oplevelse af manglende inddragelse. I en mail
svarer lederen:
“Inden udbuddet gik i gang, var
hjemmeplejens arbejdsmiljøgruppe
inddraget i at komme med ønsker
til den nye uniformpakke. Via
arbejdsmiljørepræsentanterne blev
alle medarbejderne opfordret til at
komme med ønsker og opmærksomhedspunkter
til de deltagere, der havde en aktiv
rolle i udbuddet.”
Hvis du oplever problemer med arbejdstøjet
- Tal først med din leder for at høre, om I kan finde en løsning på problemet.
- Hjælper det ikke, skal du gå til din arbejdsmiljørepræ- sentant, som kan tage det op i MEDudvalget. Måske er der brug for, at I undersøger, om der er tale om et generelt problem (f.eks. i APV), eller at I får aftalt retningslinjer for indkøb og brug af arbejdstøj.
- Gå til din lokale FOA-afdeling, hvis du fortsat oplever problemer efter at have taget det op på arbejdspladsen. Det kan være, der er behov for at inddrage en arbejdsmiljørådgiver, der kan hjælpe med at løse problemet, eller måske skal Arbejdstilsynet inddrages.
Kilde: Charlotte Bredal, arbejdsmiljøkonsulent i FOA