“Chancen er nok lig nul.”

Sådan tænkte Jette Bugge, da hun i juni 2016 var færdig med sin uddannelse som pædagogisk assistent og skulle i gang med at søge arbejde. Hun var faldet over et job som pædagogmedhjælper på et bocenter for fysisk og psykisk udviklingshæmmede.

”Der er jo ikke mange job, der bliver slået op som pædagogisk assistent, og jeg vidste, at det kunne være op ad bakke at søge en pædagogmedhjælperstilling, fordi der er økonomi i det,” siger Jette Bugge og henviser til, at det er dyrere for kommunen at ansætte en pædagogisk assistent.

Bedste samtale 

Alligevel greb Jette Bugge chancen og sendte, hvad hun kalder en gammeldags ansøgning til Bocenter Harridslev i Randers Kommune. Og til hendes overraskelse blev hun kaldt til samtale. 

Hun forberedte sig godt, og i sin præsentation solgte hun sig selv på sin faglighed. Hun brugte blandt andet et eksempel fra sin praktik i en specialbørnehave og beskrev, hvordan hun havde arbejdet med et barns kropsbevidsthed. 
 
“Pigen vidste ikke, hvad kropsdelene hed, så vi tegnede og talte fingre og fødder og så videre. En dag sagde hun: ’Prøv at se min hånd’. Det var jo helt fantastisk. Jeg brugte eksemplet til at vise, at jeg vægter de bittesmå fremskridt for et handikappet barn lige så højt som et stort fremskridt for et normalt barn. Og det gjorde indtryk på dem,” fortæller Jette Bugge.

Efter samtalen var der ingen tvivl. Bocentret ville gerne ansætte Jette, og det lykkedes at få stillingen konverteret til en pædagogisk assistent-stilling. 1. september startede hun på et afsnit, hvor beboerne er 55 år og opefter. 

Arbejder på lige fod

Egentlig havde Jette Bugge forestillet sig, at den pædagogiske assistentuddannelse skulle være et trinbræt til at søge ind på pædagoguddannelsen, men efter tre måneder i jobbet på bocentret er hun ikke i tvivl om, at hun er havnet på rette hylde. 

“Jeg arbejder på lige fod med mine pædagogkolleger, og nu er jeg også blevet kontaktperson for en borger, så der er fuld fart på den faglige udvikling.”