Annonce

Kvinde skærmer hovedet mod slag fra angribende mand

Tema: Vold i psykiatrien

Nye tal: Flere ansatte får tæv i psykiatrien

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Af Sisse Nedergaard Jensen
Journalist

Flere ansatte udsættes for vold i socialpsykiatrien. Enkelte kommuner har dog knækket voldskurven - dem skal de andre lære af, mener psykiatriformand. 

Annonce

Antallet af vold og trusler stiger på bosteder i både kommuner og regioner, viser e<span style="font-size: 14px; font-style: normal; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: normal;">n undersøgelse, som Fagbladet FOA har lavet.</span>  Foto: Artem Furman

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Af Sisse Nedergaard Jensen
Journalist

Annonce

Et stigende antal ansatte på socialpsykiatriske bosteder bliver udsat for vold og trusler eller får arbejdsskader som følge deraf. Det viser aktindsigter i udviklingen af vold og trusler fra 2010 til 2015 hos regionerne og de 15 største kommuner.

I de fem regioner stiger episoder med vold og trusler på bostederne i de fire, mens man i en enkelt region ikke har overblik over tid. I landets 15 største kommuner stiger volden i fire og falder i to. I de resterende ni kommuner registrerer de ikke vold og trusler i de fem, mens tallene i fire kommuner er status quo eller ikke kan sammenlignes over tid.

Stigningen i vold og trusler er problematisk, mener formand for FOA Dennis Kristensen:

"De ansatte i psykiatrien har ligesom alle andre borgere krav på at kunne gå på arbejde uden at blive udsat for vold. Udgangspunktet skal være nultolerance. Og så skal vi have sikkerhed for, at alle episoder med vold og trusler bliver registreret."

Lokale forskelle

Det voksende antal episoder med vold og trusler rammer de ansatte på helbredet. Landsdækkende tal fra Arbejdstilsynet, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i, viser således, at antallet af erhvervssygdomme forårsaget af vold og trusler i socialpsykiatrien er steget fra 15 sager i 2011 til 69 sager i 2015.

Mens udviklingen i vold og trusler stiger på landsplan, falder den i to kommuner. Mest markant er det lykkedes i Aarhus, hvor antallet af episoder af vold og trusler på bostederne faldt fra 421 til 208 i perioden fra 2010 til 2015. Til sammenligning steg antallet af vold og trusler i Københavns Kommune i samme periode fra 333 til 496. 

"Det er iøjnefaldende, at det går i så forskellige retninger i to nogenlunde sammenlignelige byer. Det vil være dejligt, hvis man får profileret flere af de steder, hvor det går godt. Alle succeshistorier kan man bede politikerne om at se nærmere på," siger Birgit Elgaard, landsformand for Bedre Psykiatri.

Nultolerance

En af forklaringerne på, at det i Aarhus Kommune er lykkedes at vende udviklingen, er, at man har arbejdet med en nultolerance-politik, hvor vold og trusler er blevet registreret og anmeldt.

"Det handler om at undgår den kultur, der opstår, når man accepterer, at der på en arbejdsplads bliver delt øretæver ud," siger Erik Kaastrup Hansen, direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune og fortsætter:

"Vi prøver at se, om der er et mønster i vold og trusler på dage eller tidspunkter. I tæt samarbejde med vores medarbejdere prøver vi så at bruge den viden, vi har, til at forebygge, at mønstrene får lov at fortsætte."

Flere syge misbrugere

I Købehavns Kommune har socialpsykiatrien været plaget af to knivdrab og flere voldelige overfald på ansatte siden 2013. Socialborgmester Jesper Christensen (S) mener, at den negative udvikling her - og i resten af landet - skyldes den eksplosion, der er sket i kriminelle, sindslidende misbrugere. 

"Den utryghed og kriminalitet, det har medført, har i stigende grad påvirket hverdagen på vores bosteder negativt de senere år," skriver borgmesteren i en mail til Fagbladet FOA.

For at forebygge nye voldstilfælde på bostederne har Københavns Kommune blandt andet uddannet deres medarbejdere i konfliktløsning og afsat 112 millioner kroner over fire år til at flytte 35 farlige borgere fra deres botilbud.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies