Annonce

Den genvalgte formand for Kost- og Servicesktoren Gina Liisborg på talerstolen til sektorårsmødet 2016

Tema: Kongres 2016

Uddannelse skal bekæmpe infektioner

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Kost- og Servicesektorens medlemmer skal have mere uddannelse, så de kan bekæmpe infektioner og smitsomme sygdomme.

Annonce

Sektorformand Gina Liisborg vil sikre bedre og mere uddannelse til medlemmerne i Kost- og Servicesektoren. Niels Åge Skovbo

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Annonce

Ufaglærte skal have ret og pligt til uddannelse. Det understregede den genvalgte formand i Kost- og Servicesektoren Gina Liisborg på sektorens årsmøde tirsdag 15. november.
Hun understregede samtidig, at uddannelse er nødvendig for at sikre velfærden og for at gøre medlemmerne bedre til at bekæmpe farlige infektionssygdomme.

Rengøring og hindring af smittespredning i forbindelse med infektioner kræver nemlig specialiseret, professionel rengøring.

"Nedskæring på hospitalsrengøringen er synlig. Hvert år dør flere tusinde mennesker af infektioner på hospitalerne. Vi skal sikre ret til opkvalificering til faglært niveau for alle," sagde hun.

Ret til uddannelse

På årsmødet vedtog sektoren en handlingsplan, der blandt andet arbejder for, at ret til uddannelse kommer ind i overenskomsterne for husassistenter. Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 fik ufaglærte serviceassistenter ret og pligt til at begynde på uddannelse senest, når de har været ansat i to år.

Må ikke belaste kollegerne

Sektoren vil samtidig sætte ind med en særlig indsats for at fortælle medlemmerne, at der er mange penge til uddannelse i kompetencefondene i kommunerne, og at der i fondene er mulighed for at søge penge til virkardækning, mens de faste medarbejdere uddanner sig.

"Det er vigtigt, at vi sikrer, at retten til uddannelse bliver en reel mulighed, uden at den belaster kollegerne," sagde Gina Liisborg.

Sektorformand i FOA Århus, Ulla Warming, gjorde på årsmødet opmærksom på, at når man hjælper medlemmerne med at få en kompetencegivende uddannelse, er man med til at uddanne dem ud af FOA. Men det er man nødt til at acceptere, hvis man vil gøre det, der er bedst for medlemmerne, lød det fra Mimi Bargejani fra FOA/KLS, og det var der bred opbakning til i salen.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies