Annonce

Billed af leder og ansat på bostedet Tuestenhuse

Tema: Vold i psykiatrien

Sådan nedbragte bosted antallet af vold og trusler 

Et større fokus på særlige planer og aftaler har ført til mindre vold og trusler på bosted. 

Annonce

På det socialpsykiatriske bosted Tuestenhuse har ansatte og ledelse haft stor succes med at bruge udskrivningsaftaler og koordinationsplaner til at hjælpe deres beboere i dagligdagen. På billedet ses leder af bostedet Kenneth Sandell Henriksen, sammen med omsorgsmedhjælper Gudrun Jacobsen i færd med at se på en af beboernes planer. Foto: Lars Aarø

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Annonce

Mens lægerne i store dele af Danmark glemmer at lave udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, er de gode til at huske det i Region Midtjylland. I 2015 stod regionen for 52 procent af alle de planer og aftaler, der blev lavet. Det kan mærkes på de lokale bosteder.

“Planerne er et uundværligt værktøj til at forebygge vold og konflikter på bostedet, fordi vi med dem i hånden kan få indlagt folk, før deres symptomer bliver så voldsomme, at de måske begår noget kriminelt,” siger Kenneth Sandell Henriksen, leder af det socialpsykiatriske bosted Tuesten Huse, der ligger lidt uden for Aarhus.

Efter bostedet fik fokus på planerne, fik de nedbragt antallet af volds- og trusselsepisoder fra 170 i 2014 til 86 i 2015. Kenneth Sandell Henriksen understreger, at det store fald er en kombination af flere tiltag – men planerne har været en medvirkende faktor til bostedets succes.
 

Skarpe planer er altafgørende

De to udskrivningsværktøjer laves af en læge, men på Tuesten Huse insisterer personalet på at sidde med ved bordet, når beboerne udskrives. Målet er, at papiret, beboeren får med hjem, bliver så præcist som muligt.
 
“En skarp plan betyder, at det er tydeligt, hvem der gør hvad, når der opstår et problem. Eksempelvis kan vi få skrevet ind, at ser vi truende adfærd, eller tager personen ikke sin medicin i 48 timer, skal han indlægges. Ser vi denne adfærd, ringer vi til psykiatrien, og så bliver han som oftest indlagt,” siger Gudrun Jacobsen, der har været omsorgsmedhjælper på Tuesten Huse siden 2002.
 
Hun fortæller, at der i en god koordinationsplan står navn på kontaktpersoner hos psykiatri og Kriminalforsorgen samt telefonnummer og tidsrum, man kan ringe. 

“Alt skal være udpenslet,” understreger hun.
 

Mere tryghed

Gudrun Jacobsen fortæller, at der er stor forskel på Tuesten Huse, før og efter de begyndte at bruge koordinationsplanerne:

“Før vi fik koordinationsplaner, oplevede jeg, at en beboer truede mig og en kollega med en kniv. Hun havde ikke taget medicin i to dage, og hverken politi eller psykiatrisk hospital ville lytte til os. Det var ikke sket, hvis vi havde haft en god koordinationsplan.”
 
Hun fortæller at planerne har forbedret hverdagen på for både ansatte og beboere:
 
“Det giver en tryghed som ansat, når beboerne ved, at de ikke behøver at slå for at blive indlagt.”
 

Din leder har ansvaret

Region Midtjyllands succes med at få lavet planerne er et resultat af et ledelsesmæssigt fokus – både lokalt og regionalt:

“Vi har arbejdet med det politisk de seneste år og har stadig stor fokus på det. Det er vigtigt i sundhedsvæsenet, at borgeren ikke mærker overgangen mellem region og kommune. Det hjælper planerne med,” siger Henrik Gottlieb Hansen (S), formand for det rådgivende udvalg for psykiatriområdet og det specialiserede socialområde i Region Midtjylland.

Også på Tuesten Huse har bostedsleder Kenneth Sandell Henriksen gjort en stor indsats for at styrke samarbejdet med psykiatrien og holde lægerne op på deres pligter, når planerne glipper.

“Når det drejer sig om en beboer med behandlingsdom, skal regionen lave en koordinationsplan. Hvis de ikke har gjort det, har vi kontaktet dem. Vores opgave har været at kvalificere planerne ud fra det kendskab, vi har til beboerne,” siger han. 

Det bruges planerne til

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner skal forhindre, at en sindslidende, der har været tvangsindlagt, bliver dårlig igen eller havner i misbrug og begår kriminalitet. 
 
De to værktøjer beskriver patientens behov og fastlægger samtidig, hvilke myndigheder der har ansvaret for den videre behandling efter udskrivningen. 
 
Planerne gør det også muligt at udveksle tavshedsbelagte sundhedsoplysninger mellem myndighederne, f.eks. mellem hospitalspsykiatri og bosted. 
 
Både udskrivningsaftalen og koordinationsplanen betragtes juridisk som en en tvangsforanstaltning. 
 
Kilde: Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og Dansk Psykiatrisk Selskab
 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev