Annonce

Tre kvinder foran et asylcenter

Rengøringsleder laver kursus til flygtninge

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Asylansøgerne i Ranum skal selv gøre rent i deres boliger, men for unge mænd uden rengøringserfaring, er det ikke nemt. Rengøringsleder Mette Hedin Schjøtt sørgede for et kursus til dem.

Annonce

Rengøringsleder Mette Hedin Schjøtt, Vesthimmerlands Kommune, Furaha Nakibali og tilsynsførende Mona Murmann har sørget for, at asylansøgere i Ranum har lært at holde deres boliger rene.  Flemming Jeppesen

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Annonce

Asylansøgerne i Ranum har været på kursus i, hvordan man holder et privat hjem rent i Danmark. Underviserne var kommunens egne rengøringsansatte, der kunne se, at det kneb – især for de unge, enlige mænd – at holde fællesarealerne i deres huse rene.

Ovnene var fyldt med fastbrændte madrester. Linoleumsgulvene blev spulet med en vandslange og efterladt til lufttørring, og tallerkener og gryder blev vasket af i wc-rens.

Rengøringsmedarbejderne, der har ansvaret for rengøringen af lægeklinikken og kontorerne på asylcentret i Ranum, der drives af Vesthimmerlands Kommune, observerede særprægede rengøringsteknikker blandt de cirka 420 asylansøgere, der bor i en tidligere kollegiebygning i Ranum.

”Værelserne, der deles mellem fire til otte personer, var i de fleste tilfælde nogenlunde rene, men køkken og fællesarealer var tit meget beskidte, ” fortæller rengøringsleder Mette Hedin Schjøtt til Fagbladet FOA.

Ingen vejledning

Asylansøgerne får ved ankomsten til centret udleveret en standardpakke med rengøringsmidler, men den følges ikke op af en forklaring, så derfor blev wc-rens somme tider inddraget til opvask, og i andre tilfælde blev det opbevaret korrekt på toilettet, men sammen med en flaske klor. De to ting er en giftig blanding.

”Medarbejderne foreslog, at vi lavede et rengøringskursus for beboerne, for vores personale har jo forstand på at gøre rent, ” fortæller Mette Hedin Schjøtt.

I samarbejde med centerleder Arno Christensen og tilsynsførende Mona Murmann lavede de en plan, så rengøringsmedarbejderne sørgede for et par timers rengøring til medarbejderne i hvert hus, så de lærte at gøre rent på den måde, det fungerer i en dansk husholdning.

Jeg taler swahili, så hvis beboerne ikke forstår dansk eller engelsk, er der blandt afrikanerne tit nogle, der forstår swahili, så kan de oversætte til andre afrikanske sprog. Det gør det meget nemmere, når jeg både viser dem, hvordan de skal gøre – og får tingene forklaret på deres eget sprog.

Rengøringsmedarbejder Furaha Nakibali

Undgå ulykker

Samtidig blev de gamle mopper erstattet af moderne mikrofibermopper, og beboerne lærte, at de skal bruge den ene på toilettet og den anden i køkkenet. Mopperne vaskes centralt, så hygiejnen bliver sikret, og beboerrådet står for uddeling af en ren moppe, når man afleverer en snavset. 

De mange forskellige rengøringsmidler blev erstattet, så der nu kun er to. Det ene er et universalrengøringsmiddel, som kan bruges til næsten alt, så beboerne ikke kommer til skade ved at blande forskellige midler. 

Lærerigt for medarbejderne

En af rengøringsmedarbejderne, Furaha Nakibali, siger, at det var spændende at lave kursus for beboerne og vise dem, hvordan de skal gøre rent. 

”Alle tog pænt imod os, ” siger hun og viser et billede af fastbrændte madrester i en ovn, som hun har taget med sin mobiltelefon. 

”Det tog lang tid for beboerne at få den skrubbet ren, ” forklarer hun. Men i dag bliver den holdt ren. 

Furaha kom til Danmark for ni år siden, og hun har en fordel i forhold til sine kolleger. 

”Jeg taler swahili, så hvis beboerne ikke forstår dansk eller engelsk, er der blandt afrikanerne tit nogle, der forstår swahili, så kan de oversætte til andre afrikanske sprog. Det gør det meget nemmere, når jeg både viser dem, hvordan de skal gøre – og får tingene forklaret på deres eget sprog,” siger hun. 

Overvejer at udbrede kurset

De fleste andre må klare sig med billeder, demonstration og engelsk. Under alle omstændigheder betyder rengøringskurset, at beboerne og medarbejderne har en fælles forståelse for rengøring, som de kan tale ud fra i fremtiden, hvis det bliver glemt. 

Centerleder Arno Christensen siger, at de overvejer, om projektet skal udbredes til de øvrige otte centre, som kommunen driver. Det afhænger blandt andet af, om de nye rengøringsvaner holder, og om det lykkes for nuværende beboere at give vanerne videre til nye asylansøgere. 

Ranum

Asylcentret i Ranum ligger i det tidligere Ranum Seminariums kollegieværelser. Her bor cirka 420 asylansøgere. En del er familier, men rigtig mange er enlige mænd. Der er omkring 25 ansatte i centret. 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies