Annonce

Blomsterbuketter og kort ligger på jorden.

Tema: Vold i psykiatrien

Syge kriminelle er årsag til stigende uro på bosteder

Landets bosteder modtager i stigende grad en hård gruppe af kriminelle, psykisk syge. Det skaber utryghed blandt de svage beboere og de ansatte.

Annonce

Ifølge de ansatte på Lindegården var der omkring drabet på Vivi Nielsen 12-15 beboere, som de vurderede at være så farlige, at de burde være indlagt på en psykiatrisk afdeling. En af dem endte den 25. marts med at blive Vivis morder. Foto: Jørgen True

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Annonce

Omkring tidspunktet for drabet på Vivi Nielsen på Lindegården vurderede de ansatte, at der var 12-15 beboere, som var så farlige, at de burde være indlagt på en psykiatrisk afdeling. En af dem endte med at blive Vivi’s morder.
 

Det er dog ikke kun på Lindegården, at en lille gruppe voldsomme beboere gør livet utrygt. Så sent som natten til tirsdag blev en ansat på bostedet Sundbygård i København overfaldet af en beboer med en kniv – heldigvis slap den ansatte her med mindre snitskader.

Hård kerne

 

Ifølge Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, er overfaldene et udtryk for et landsdækkende problem på de kommunale bosteder, der lige nu vokser i størrelse:

“Det tragiske er, at vi har en lille, hård kerne på 5-10 procent med komplekse problemer. Det er typisk både misbrug af euforiserende stoffer og kriminel adfærd. Disse beboere er også syge og har også behov for et sted at bo, men det ødelægger det for alle de andre. Og det, der er vigtigt at sige, er, at den type beboere var der ikke i samme udstrækning før. Så gruppen er i vækst.”
 
“Så har vi også en anden gruppe, som er nogle af de allersvageste i det her samfund, der lever under kummerlige forhold, fordi de stærke beboere gør dem utrygge,” siger han.
 

Psykiatrien er presset

Størstedelen af de farlige beboere på Lindegården er nu blevet indlagt eller anbragt på psykiatriske hospitaler og særlige bosteder. Men meget tyder på, at de snart kommer tilbage. Der er nemlig barberet sengepladser væk i psykiatrien i en tid, hvor antallet af psykisk syge vokser - derfor er lægerne tvunget til at udskrive patienterne tidligere.
 
“Sådan som de ambulante tilbud og bostederne fungerer i dag, mangler vi 15-20 procent sengepladser til at tage de allerdårligste, behandlingsdømte, kronisk sindssyge patienter,” siger Torsten Bjørn Jacobsen.
 
Han henviser blandt andet til, at antallet af retspsykiatriske patienter, altså patienter med en dom, ifølge en rapport fra Sundheds og Ældreministeriet er vokset fra 1.445 til 4.393 i perioden 2001-2014. Fra 2007 til 2014 er antallet af retspsykiatriske sengepladser ifølge samme rapport kun vokset med 130. Hertil kommer, at det samlede antal voksne psykiatriske patienter i behandling ifølge en benchmarking af psykiatrien fra Danske Regioner er steget fra 92.030 till 114.860 fra 2009-2014, mens antallet af sengepladser i samme periode faldt for denne gruppe fra 2.949 til 2.750.
 

Der spares, mens problemerne vokser

Udviklingen i regionerne betyder, at et stigende antal psykisk syge udskrives tidligere til kommunerne. Her er risikoen for svigt også blevet større, for kommunerne har ikke rustet op i takt med, at opgaven er vokset, fortæller Knud Kristensen, formand for SIND:
 
“Det, der er problemet på botilbuddene, er, at der er for få hænder i forhold til den kompleksitet, som beboerne har. De er blevet færre ansatte, og de har fået flere dårligere beboere. På den måde går det jo den forkerte vej.”
 
Han henviser til, at der de seneste fire år er sket fem drab på ansatte, og volden mange steder stiger, fordi bostederne i tiltagende grad modtager nogle meget sindslidende mennesker.
 
“Det, vi kan se, er, at der er behov for bedre normeringer, der hvor man har de allerdårligste. Sker det ikke, så vil udviklingen fortsætte,” siger Knud Kristensen.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev