”Det’ nice,” siger Inger Villefrance på 83, mens hun kaster med sin åresprængte hånd og laver tegn med hænderne. Håndtegn er åbenbart ikke forbeholdt gangstere, når man hedder Villefrance og er født og opvokset lidt vest for Aarhus.
Sammen med to veninder hjemme fra plejehjemmet Dagmargård i Skanderborg sidder hun på hotellets restaurant i Tyrkiet og nyder sidste morgenmadsmåltid, inden turen om aftenen går hjem mod Danmark.
I en uge har de tre oldemødre boet på samme værelse på et luksuriøst hotel i turistbyen Side på Tyrkiets sydkyst.
Livsglæde og sygdom
Turen har kunnet lade sig gøre, fordi de fem medarbejdere fra plejehjemmet har brugt deres egen ferie, mens de er af sted.
”Jeg kender ikke nogen, der er så gode,” roser 78-årige Inger Munk. Hun lider af Parkinson, og den sidste veninde, 91-årige Alice Jørgensen, er dement. Det kræver ekstra pleje og opmærksomhed fra personalet, der er på arbejde døgnet rundt. Uden at få en krone for det. Til gengæld giver de beboerne en oplevelse for livet.
”De får en følelse af at være til og en følelse af at leve livet, selvom de har alder og skavanker imod sig,” siger social- og sundhedsassistent Mette Borrisholt Andersen.
”Og så bidrager turen også til at udvikle et fantastisk kollegialt forhold os fem i mellem, og vi nyder jo også rejsen og at opleve beboerne i andre rammer,” tilføjer social- og sundhedsassistent Christina Månsson.
Moské, massage og Bailey
I løbet af ugen er de tre kvinder kommet vidt omkring i deres kørestole. Det er blandt andet blevet til moskébesøg, sejltur, massage og indkøbsture, og der har også været tid til at slikke sol på hotellets blå strandstole.
”Det har været helt fantastisk,” siger Inger Munk.
Inden hjemrejsen tager Alice Jørgensen sig en skraber på værelset, mens Inger Munk er på shoppingtur for at købe de sidste gaver ude i byen, så ingen oldebørn bliver glemt. Det efterlader Inger Villefrance alene på hotellet sammen med social- og sundhedsassistent Bjørn Hansen.
”Jeg vil gerne have lidt at drikke,” siger hun. Turen har budt på vin, drinks og en masse Bailey fra dag et.
”Vi har drukket vores del og lidt til,” smiler Inger Villefrance. Her til eftermiddag nøjes hun imidlertid med en bananlikør, for de sidste fire flasker Bailey er pakket ned, så festen kan fortsætte hjemme på plejehjemmet.