Annonce

Sådan rammer loftet de fattige børn

Kontanthjælpsloftet giver 11.000 børn et liv i fattigdom

Tusindvis af børn havner i fattigdom efter ny reform. Børnefattigdom øger risikoen for et liv på bunden af samfundet senere i livet.

Annonce

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd spår, at kontanthjælpsloft vil sende 11.000 børn ned under den 1-årige fattigdomsgrænse som regeringen afskaffede i efteråret 2015.  Colourbox

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Annonce

Efter regeringens kontanthjælpsloft trådte i kraft den 1. april kan op mod 11.000 børn se frem til et liv under den 1-årige fattigdomsgrænse - en grænse som dog officielt ikke findes længere efter regeringen afskaffede den. 

Det viser en analyse lavet af  Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hos Red Barnet frygter man de sociale konsekvenser af den øgede børnefattigdom: 

"Det bliver sværere for de 11.000 børn at få råd til børnefødselsdage eller deltage i fritidsaktiviteter. Det er et problem, for det er her, hvor man møder nye kammerater og opbygger sociale relationer," siger Kirsten Lund Larsen, national chef i Red Barnet, og fortsætter:

"Konsekvensen er, at barnet ikke bliver en del af andres fællesskaber. Vi ved, at det kan føre til ensomhed og eksklusion."

Børn af enlige rammes hårdest

Kontanthjælpsloftet vil ifølge regeringens beregninger skabe 700 fuldtidsstillinger. Til gengæld bringer det en udsat gruppe, hvoraf en stor del har kommunens ord for, at de ikke er jobparate, ud i et liv med fattigdom. Særligt en gruppe rammes hårdt:

"Det er helt entydigt enlige forsørgere, der bliver ramt hårdest af loftet. Det kan man også se af vores tal og på regeringens egne tal," siger Jonas Schytz Juul, analysechef hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han fortæller, at kontanthjælpsloftet har nogle meget alvorlige langsigtede sociale konsekvenser for børnene og det omgivende samfund:

"Man kan se, at de børn, der vokser op i de mindst privilegerede familier, klarer sig dårligst i skolerne og har ringest mulighed for at få en uddannelse. Står man uden uddannelse, er der større risiko for, at man ender i arbejdsløshed senere i livet," siger Jonas Schytz Juul.

Minister: Ingen kommentarer

Hos Red Barnet har de også selv oplevet, hvordan børnefattigdom kan lægge kursen mod et liv på bunden af samfundet senere i livet.

"Vi kan se, at der i fattige familier er større fravær og dårligere præstation i skolen, så vi kan genkende mønstret fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Vi synes derfor, at børnene betaler prisen for en beskæftigelsespolitik, som ifølge regeringen egne tal ikke har den store effekt."

"Derfor mener vi også, at man skal friholde børnefamilierne eller lave nogle initiativer, der kan hjælpe de her børn, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet," siger Kirsten Lund Larsen fra Red Barnet

Fagbladet FOA ville gerne have forelagt kritikken for beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen. Gennem hans kommunikationsfolk meddeler ministeren, at han ikke vil udtale sig i sagen. 

Sådan rammer børnefattigdom 

* Børn, der voksede op i økonomisk rigere hjem, får højere karakterer end deres fattige kammerater. Sammenhængen er stort set ens i dansk og matematik og ved prøver og standpunktskarakter. 
 
* Er man ramt af fattigdom som barn, så falder ens chance for at bestå folkeskolen fra 87 procent til 74 procent. Er familien fattig i mere end ét år i løbet af folkeskoletiden, sker der et yderligere fald i chancerne for at bestå 9. klasse. 
 
* Er man fattig i mere end to år i løbet af folkeskoletiden, falder chancen for at bestå 9. klasse til under 70 procent. 
 
* Jo tættere på 9. klasses afgangsprøve barnets familie bliver fattig i, des større risiko er der for, at barnet ikke består dansk og matematik.
 
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies