Annonce

Britta Larsen står i køkkenet iført hvid uniform, i den ene hånd har hun en skål med fars og den anden er hun i gang med at vende stege farsen på et stort industrikomfur

Britta er årets bedste køkkenmedarbejder 

Af Ingrid Pedersen
Journalist

For 16 år siden blev Britta Larsen vikar i opvasken. Nu har hun vundet en prestigefuld pris.

Annonce

Britta Larsen: ”Jeg var helt rundforvirret, da vi var til festen på rådhuset, og mit navn blev råbt op, fordi jeg havde vundet. Da jeg kom tilbage til bordet, måtte jeg jo lige spørge Helle og kollegerne ’Hvad fanden sidder I og tuder for?’ Men jeg var vist også selv lidt rødøjet.   Jørgen True

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Annonce

Britta Larsen kommer syngende gennem køkkenet, og Det brune Punktums ørehænger Jeg er for keeeeeendt til det her sted gjalder mod fliserne. Hun griner og konstaterer, at hun føler sig som lidt af en berømthed, efter hun blev kåret som Årets Køkkenmedarbejder.

Kollegerne indstillede hende til hæderen, fordi hun har lagt masser af energi og entusiasme i at være med til at omdanne plejehjemmets kedelige køkken til et sted, hvor økologien er i højsædet, og beboerne elsker maden og roser den. 
 

Startede som opvasker

Det havde hun ikke lige forventet, da hun for 16 år siden var træt af at være på kontanthjælp og blev opvaskervikar på Håndværkerforeningens plejehjem.

Hun blev hurtigt fastansat og begyndte at deltage i alle opgaver i køkkenet, og hun har med ildhu engageret sig meget i køkkenets omstilling til økologi, hjemmelavet mad og varm mad om aftenen. 

Vi laver jo gammeldags retter, som beboerne gerne vil have – det er dem, der bestemmer, hvad vi skal lave.

Britta Larsen, køkkenmedarbejder

Sjovere at arbejde

Britta Larsen er ikke i tvivl om, at det vigtigste sted på et plejehjem er køkkenet, og hun og kollegerne har som regel ros med tilbage, når de har serveret maden. 

“Det er fedt,” konstaterer hun og tilføjer, at de seneste års ændringer har haft stor betydning for hendes arbejdsglæde, fordi det er sjovere at lave mad fra bunden end at videreforarbejde halvfabrikata. 

“Vi laver jo gammeldags retter, som beboerne gerne vil have – det er dem, der bestemmer, hvad vi skal lave,” siger hun og tilføjer, at hun er blevet på sin hjemegn, så hun kender egnsretterne. Hun er født og opvokset på Nørrebro. 

Hun siger, at de nye arbejdstider er en vanesag. Tidligere kunne køkkenmedarbejdere gå hjem klokke 14.30. Det kan de ikke nu, da middagen skal serveres varm og frisklavet til aften. 

”Og der er ingen tvivl om, at beboerne er rigtig glade for det. Det er det vigtigste,” konstaterer hun. 

Fakta: Hædrer Medarbejdere

Hvert år hædrer Københavns Kommune sine dygtigste køkkenmedarbejdere, hvor der uddeles forskellige diplomer ved en stor fest på rådhuset.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies