Annonce

Nærbillede af Susanne Sindberg, der sidder i sin have

Tog sygedagpenge fra enlig mor

Af Rasmus Handberg Baunegaard Nielsen
Journalist

I strid med reglerne smækkede kommunen kassen i, efter depressionsramte Susanne Sindberg missede to møder. FOA hjalp med at få sygedagpengene igen.

Annonce

“Selvom jeg igen får mine penge, ændrer det ikke på, at kommunen er skyld i, at jeg i to måneder havde det elendigt, fordi de helt uberettiget fjernede mit indkomstgrundlag,” siger Susanne Sindberg. Heidi Lundsgaard

Af Rasmus Handberg Baunegaard Nielsen
Journalist

Annonce

Efter depressionsramte Susanne Sindberg misser to møder hos kommunen i februar og april i år, standser kommunen hendes sygedagpenge og trækker dem fra hendes løn.

Pædagogmedhjælperen Susanne Sindberg får herefter et rundt nul i indkomst, for ikke en gang kontanthjælp vil kommunen bevillige. Som enlig mor med to hjemmeboende børn er hun på sammenbruddets rand.

“Der var dage, hvor jeg måtte ringe til min eksmand og bede ham komme med mad, for ellers skulle hans børn gå sultne i seng,” fortæller hun.

Hverken løn eller sygedagpenge

Susanne Sindberg har været sygemeldt med stressrelateret depression forårsaget af dårlige psykiske arbejdsforhold siden december 2014.

Hun får løn under sin sygdom, mens arbejdspladsen modtager sygedagpenge, men efter det missede møde i april, stopper kommunen øjeblikkeligt hendes dagpenge.

Fra 10. april får hun ingen penge. Kommunen lukker nemlig også for lønudbetalingen.

FOA protesterer

Susanne Sindberg er panisk og ringer til fagforeningen PMF Fyn. Her er der ikke tvivl om, at kommunens handling strider mod reglerne.

“Vi klager over alt, der kan klages over, men de nægter at omstøde beslutningen, så sygedagpengesagen ender i Ankestyrelsen,” siger faglig sekretær hos PMF Fyn Anette Friis Christensen.

Hos Ankestyrelsen er beskeden klar: Kommunens skriftlige vejledning til Susanne Sindberg forud for mødet i april er utilstrækkelig. Derfor kan kommunen ikke stoppe sygedagpengene. PMF Fyn kontakter Susanne Sindbergs arbejdsgiver, og 7. juli går der igen løn ind på hendes konto.

Jobcenter enig i afgørelse

Jobcenter Faaborg-Midtfyn anerkender i en mail, at de ikke har overholdt reglerne.

“Vi er helt enige i Ankestyrelsens afgørelse og de begrundelser, der her er gjort gældende, eftersom de formelle krav til sagsbehandlingen i forbindelse med Susannes udeblivelse fra første opfølgningssamtale ikke er overholdt, ligesom hun ikke er blevet tilstrækkelig orienteret om konsekvenserne ved at udeblive fra samtalen 9. april 2015,” skriver faglig koordinator Pia Gerdes i en mail og fortsætter:

”Havde dette været tilfældet, ville kommunens afgørelse om ophør af sygedagpenge efter vores opfattelse være blevet stadfæstet af Ankestyrelsen.”

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies