Tema: Din ferie

Sådan kommer du i gang efter ferien

Af Josefine Boutrup
Journalist

En positiv indstilling og den faglige stolthed er godt at huske, når den travle hverdag melder sig igen.

"Find stoltheden frem i det arbejde, du udfører," lyder rådet fra Arlette Bentzen   arbejdsglaedenu.dk

Af Josefine Boutrup
Journalist

Rettet den 7. august kl. 09:15. 

Det er dejligt at holde ferie. Men på et tidspunkt melder hverdagen sig igen, og det kan være hårdt at komme ind i den daglige rutine. Mange fagområder, som for eksempel sosu, har ikke tid til at starte langsomt op. Men det er alligevel vigtigt ikke at overbebyrde dig selv. 

"Når du har haft ferie i længere tid, kan det være lidt af en omvæltning at vende tilbage til en presset hverdag og få arbejde og fritid til at hænge sammen. Hjernen har lige indstillet sig på at alt foregår i et andet tempo, så forvent ikke at du har styr på alt og kan håndtere det hele lige så effektivt og hurtigt som før ferien," siger arbejdsmiljøkonsulent i FOA Charlotte Bredal til Fagbladet FOA. 

Vær positiv

Hvis arbejdsglæden endnu ikke har meldt sig efter ferien, er der nogle ting, du kan gøre for at sætte skub i processen.

”Beslut dig for at have så meget arbejdsglæde som muligt. Gør simpelthen mere af det, der gør dig glad og ros dig selv, når du har udført en opgave godt. Det betyder ikke at du skal springe rundt og være lalleglad. Det handler om at være oprigtig glad,” lyder det fra Arlette Bentzen, der er Chief Happiness Officer i arbejdsglaedenu.dk til Fagbladet FOA.

Hun mener samtidig, at det er vigtigt at sprede arbejdsglæde på arbejdspladsen, så både borgere og kollegaer kan få glæde af den.

Glæd dig over at gøre en forskel

Endnu en vigtig ting at huske, når den travle hverdag igen melder sig, er den faglige stolthed.

”Når du ved, at du gør en forskel for andre, hvilket især er tilfældet, når du arbejder med ældre, børn eller syge, bidrager det til mere arbejdsglæde. Du skal vide at dit arbejde er meningsfuldt og afgørende. Derfor anbefaler vi, at du analyserer dit arbejde og ser, hvad der gør dit arbejde meningsfuldt. Find stoltheden i det arbejde, du udfører,” siger Arlette Bentzen. 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies