Nye nærhospitaler involverer social- og sundhedspersonale

Fremover skal sundhedshuse blive til nærhospitaler, hvis det står til regeringen, der onsdag kom med et udspil, der skal få sundhed tættere på borgeren. De 20 nye nærhospitaler - blandt andet i Fredericia - skal kunne varetage mere specialiserede opgaver, end dem, sundhedshusene i dag varetager.  Søren Gylling Jysk-Fynske Medier /Ritzau Scanpix

Hvis regeringens udspil om blandt andet 20 nærhospitaler tættere på borgeren bliver en realitet, vil det involvere læger, sygeplejersker og selvfølgelig social- og sundhedspersonale, siger S-ordfører. 

28. oktober 2021

Der bliver brug for social- og sundhedspersonale, hvis de 20 nye nærhospitaler, som regeringen onsdag lagde op til med deres regeringsudspil Tættere på 2, Sundhed, uddannelse og lokal udvikling bliver til virkelighed. 

Givetvis, for der skal både bruges læger, sygeplejersker, og social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, siger sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff, der er sundhedsordfører hos Socialdemokraterne. 

"Nærhospitalerne skal varetage opgaver som røntgen, blodprøver, opfølgningsforløb for mennesker med kronisk sygdom eller andre opgaver, som kan udføres med samme kvalitet og lige så forsvarligt som nu, men som skal tættere på borgeren," siger Rasmus Horn Langhoff.

 

20 nærhospitaler i hele landet

Regeringen vil afsætte fire milliarder kroner, som kommunerne kan søge om og som blandt andet skal gå til bygninger og udstyr. Hvordan driften skal finansieres, går udspillet ikke nærmere ind på. Det understreger, at kommunerne sammen med regionerne skal sikre et sammenhængende tilbud.

Udspillet peger på 13 byer, for eksempel Nykøbing Mors, Nakskov og Næstved på tværs af de fem regioner, hvor nærhospitalerne skal ligge. Hvor de resterende syv nærhospitaler skal placeres, er endnu ikke afgjort, men Rasmus Horn Langhoff peger på, at de skal ligge der, hvor det giver mening, f.eks. hvor der i dag er langt til sygehusene.

Nogle steder skal de eksisterende sundhedshuse igennem en større opgradering til nærhospital, andre steder skal der måske mindre til, fordi sundhedshusene allerede varetager mere specialiserede opgaver. 

"Nogle steder vil det så være personale fra de eksisterende sundhedshuse, der kommer til at arbejde der, andre steder måske personale fra eksisterende sygehuse, der er under afvikling, og hvor de opgaver ellers ville forsvinde helt. Det er altså de læger, sygeplejersker og social- og sundhedspersonaler, vi bruger i forvejen," siger han. 

 

Det rigtige personale det rigtige sted

At der er rekrutteringsproblemer i de nævnte faggrupper, anerkender han. 

"Vi mangler læger og sundhedspersonale generelt. Særligt i de dele af Danmark, hvor folk har mest brug for dem, altså uden for de større byer, hvor vi samtidig har flest borgere med kroniske lidelser. Det er et stort problem," siger han og understreger, at en del af udspillet derfor også handler om at flytte uddannelser som sygeplejerskeuddannelsen til de steder i landet, hvor behovet er størst, så sundhedspersonalet bliver forankret lokalt. 

"Om det sker i et nærhospital eller ej: Udfordringen at sikre sundheds- og plejepersonale på grund af det demografiske træk med flere ældre og færre til at pleje dem er den samme. Men nærhospitalerne vil aflaste hospitalerne. For kommuner og regioner vil det her være en organiseringsopgave: At sikre, at vi har det rigtige personale det rigtige sted, og at vi har dem tæt på borgerne," siger han.

 

God ide

I FOA er Torben Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren positiv over for de nye nærhospitaler. Også selv om han ville have kaldt dem noget andet, 'for et hospital indikerer, at man kan blive indlagt, og det kan man jo ikke', som han siger. 

"Derudover synes vi, at det er en rigtig god ide, især der, hvor uligheden i sundhed er størst. For vi har områder i Danmark, hvor man ikke kan flytte sig særligt nemt, og hvor man måske ikke får fulgt op på sine blodprøver, fordi der er langt til næste hospital," siger han.

Men det skal ikke være de opgaver, der er nemmest at flytte ud. Det skal være de opgaver, der giver mest mening og mindsker ulighed i sundhed, understreger han. Med den tværfaglighed, der allerede findes på hospitalerne. 

"Det er en selvfølge, at det også bliver en opgave for vores medlemmer, der allerede nu arbejder i kommuner og regioner. At der her mangler arbejdskraft, er et problem, som vi kender. Men rekrutteringsproblemer må aldrig blive et argument for ikke at udvikle vores sundhedsvæsen."