Klumme: Fagligheden skal styrkes i beredskabet
”Groft sagt bliver vores brandfolk anset som værende ufaglært arbejdskraft,” skriver Thomas Brücker i denne klumme.
11. juni
Vi fulgte alle med, da en masse brandfolk i hovedstaden kæmpede imod flammerne i Børsen, hvor der pludselig udbrød brand i en af Danmarks meget historiske bygninger. Det var en lang indsats, som både var kompliceret, risikofyldt og ressourcekrævende. En indsats, der fra alle sider blev rost og værdsat.
Desværre stopper værdsættelsen af det uddannede kommunale redningsberedskab her. I Danmark hylder man i høj grad civilsamfundets rolle i beredskabet og det frivillige beredskab. Under 20 procent af landets beredskabspersonale har erhvervet som deres hovederhverv. Resten er enten tilkaldebrandmænd eller frivillige.
Kigger vi på, hvilken uddannelse det kræver at være brandmand, så er et 6 ugers kursus nok til at overholde de statslige lovkrav. Så groft sagt bliver vores brandfolk anset som værende ufaglært arbejdskraft. Årsagen til det lave uddannelsesniveau er, at man historisk netop har baseret kernen i det danske beredskab på tilkaldebrandmænd og frivillige. I 2024 må vi bare konstatere, at et så lavt uddannelsesniveau ikke står mål med de udfordringer og forventninger, der er til beredskabet.
Det er på tide, at de politikere, der har ansvaret for dette område, styrker det borgernære kommunale beredskab og samtidig sikrer, at brandfolk landet over får en faglært uddannelse, så kernen i det danske beredskab bliver faglærte og ikke frivillige.