Opråb fra eksperter: Få nu gang i musikken

At lære at følges ad i en fælles puls er essentielt for børns udvikling. For rytme synkroniserer hjerneaktivitet og udvikler evnen til at begå sig socialt. Niels Åge Skovbo

Det er for tilfældigt, om børn møder pædagogisk personale, der kan synge og lave musik med dem, lyder det fra to forskere. Børn skal lege med remser og sange – helst hver dag.

15. april 2021

”Når børn siger en remse, begynder de tit at bevæge sig. Rytmen gør det sjovt, og de husker teksterne bedre,” siger Lotte Salling. Hun er forfatter og har blandt andet skrevet ’Rappe-Skraldebogen’, en rim- og remsebog om affaldssortering, der uddeles til alle børnehavebørn i Aarhus Kommune.

”Emnet er måske ikke så spændende for børn, men når det er omsat til rim og remser, kan de godt lide det. De sætter melodi på, og de digter videre. Rytmen i remserne er selve legen,” siger hun.

At følges ad i en fælles puls er helt grundlæggende for børns udvikling, forklarer læge og hjerneforsker Kjeld Fredens. Det har nemlig stor betydning for evnen til at tilegne sig sproget og begå sig i sociale sammenhænge.

”Vi har rytme i os fra fødslen. Når mor siger ’da-da’, og barnet svarer, opstår en rytmisk dynamik, der blandt andet lærer barnet at lytte. Vores lytteevne er grundlæggende for vores sociale sans. Børn, der ikke vil indgå i det samspil, kan have autisme,” siger han.

Synkroniserer hjerneaktivitet

Det særlige ved rytme er, at det kan synkronisere, forklarer Kjeld Fredens. Hvert område i hjernen har sin rytme og sine aktiviteter. Når to områder skal arbejde sammen, skal de lære at følges ad.

”Rytme synkroniserer hjerneaktivitet og sociale relationer og giver fornemmelse for timing.”

Kjeld Fredens peger desuden på, at musik og rytmik er enormt vigtigt for udviklingen af sprogtonen, ordforrådet, udtalen og den sproglige arbejdshukommelse.

”Men det åbner også øret mod omverdenen, så børn lærer at fange de uforudsigelige nuancer i kommunikationen. Remser og sange, hvor børn bruger kroppen, kan for eksempel hjælpe dem til at forstå begreber og metaforer som ’sommerfugle i maven’ eller ’busken springer ud’. Det er forudsætningen for at forstå mere abstrakt viden og udvikle kreativitet og fantasi.”

Mere musik ind i hverdagen

Både Kjeld Fredens og professor i musikpædagogik Inge Marstal mener, at der børe være langt mere musik og rytmik i dagtilbuddene.

”Rytme, sang og bevægelse er tre sider af samme udtryk. Små børn synger spontant, når de leger, og her har de et rum at gå ind i, hvad enten de er glade eller kede af det. Musik udtrykker stemninger, og det udvikler forståelsen af ’hvem er jeg, og hvem er de andre’,” siger Inge Marstal.

”Børn, der synger, er åbne og lydhøre. Gennem musik lærer de om struktur: Rytme er jo altings orden. Det giver en god basis for intellektuel og social udvikling, og gentagne undersøgelser viser, at børn, der får musikundervisning, klarer sig bedre i dansk og matematik,” siger hun.

”Hvis børn har problemer med motorikken eller koncentrationsbesvær, eller hvis de husker dårligt, kan det ofte afhjælpes ved at træne deres rytmiske sans.”

Katastrofe, at musik er droppet

Derfor er det uforståeligt, at pædagoger nu kan blive uddannet helt uden at have musik, mener Inge Marstal og Kjeld Fredens.

”Det er en katastrofe,” siger Inge Marstal. ”Nu er det helt tilfældigt, om børn møder pædagogisk personale, der kan synge og lave musik med dem.”

Som formand for Tænketanken for Musikundervisning var hun i 2016 med til at anbefale over for de relevante ministre, at musik genindføres som obligatorisk fag på pædagoguddannelsen. Det er dog ikke sket.

”Der er en naturlig musikalsk udtrykslyst i os alle, og hvis den ikke stimuleres, går den til grunde. Og barnet går glip af en udviklingsmulighed. Det er synd, når nu vi ved, at arbejdet med musik og rytmik giver udadvendte og glade børn, der har bedre forudsætninger for at lære nyt og begå sig socialt,” siger hun.

Hej-sangen samler alle

I Børnehuset Sangfuglen rokker selv de små børn med, når der er sangsamling. Musikken giver tryghed, fællesskab og sprog.

”Børnene får myrer i bukserne, når vi synger. Rytmen går lige i kroppen – de skal bare bevæge sig,” smiler Kasper Kristensen, der er pædagogisk assistent i Børnehuset Sangfuglen, Gedsted i Himmerland.

Han arbejder med de yngste børn i vuggestuen, og her holder han og pædagog Gitte Møller Stück sangsamling to gange om ugen. De begynder med Hej-sangen, hvor børnene klapper på lårene. Selvom nogle af børnene ikke har så meget sprog, er det tydeligt, at de lever sig ind i det. De kigger på de store, griner og efterligner de stores bevægelser.

”Vi har nogle tosprogede børn, og selvom de ikke kan så meget dansk i starten, er de altid med på rytmerne. Musikken skaber et fællesskab,” siger Kasper Kristensen.

Sang er kommet i faste rammer

For tre år siden blev Børnehuset Sangfuglen sangcertificeret, og siden har man holdt sangsamlinger mindst to gange om ugen på alle stuer. I vuggestuen bliver gentagelser vægtet højt. Efter Hej-sangen synger de tre-fire fagte- og bevægelsessange. Børnene laver rytmer med pinde, rasleæg og rangler, og de øver sig blandt andet i at starte og stoppe nogenlunde samtidig. Til sidst synger de en Farvel-sang.

”Børnene kan bedst lide enkle sange som ’Hjulene på bussen’ og den, hvor de skal gemme rasleægget og finde det igen,” siger Kasper Kristensen.

”Når de er vant til at synge og spille, giver musik tryghed. Hvis et barn er ked af det, kan det ofte løses med en sang. Har vi et nyt, lidt utrygt barn, kan vi nå langt ved at synge dets favoritsang,” forklarer han.

”Musikken virker samlende. Børnene er fælles om den. På legepladsen leger de med dem, de plejer, men når vi laver musik, er alle med. Et stille barn kan nogle gange blomstre op, og de ser nye sider af hinanden. De synger og spiller også tit for sig selv, mens de er i gang med en leg,” siger han.

Gode til at tale

Det aktive musikliv ser ud til at have en god indvirkning på børnenes sprog. Daginstitutionerne i Vesthimmerlands Kommune bruger ’Kompetencehjulet’ til evaluering af faglige observationer, og i Sangfuglen ligger børnenes ordforråd, udtale og lytteforståelse højere end kommunegennemsnittet.

”Vi ved det jo godt fra forskningen, men vi oplever det også i praksis: Sang og musik giver gevinst på så mange områder,” siger leder Pia Johansen.