Mickey, Olga og Samson er landets første terapihunde i psykiatrien
Retspsykiatrisk afdeling på Sct. Hans i Roskilde huser patienter, der har begået kriminalitet og er idømt psykiatrisk behandling i stedet for en straf. I deres dagligdag møder de læger, sygeplejersker og sosu-ansatte. Og så møder de også Mickey, Olga og Samson, som er de første terapihunde på et psykiatrisk sygehus herhjemme.
17. november 2021
Mathias smiler, da han ser, at dværgpudlen Mickey er på arbejde. Det er sjovere at forlade sin Playstation på værelset, når den legesyge hund med brune krøller farer rundt på gangen.
"Han var jo bare en lille vovse, da han kom, men nu er han godt nok legesyg," siger Mathias og løfter et gummidyr op mod loftet, og Mickey hopper op og griber dyret med sine tænder.
Mathias er patient på retspsykiatrisk afdeling på Sct. Hans i Roskilde, hvor Mickey er terapihund. Den lille dværgpuddel er ejet af social- og sundhedsassistent Jeanett Necherd. Da hun for to år siden besluttede sig for at få en ny hund, håbede hun, at den også ville kunne gøre en forskel for patienterne på hendes arbejde.
En hund må kunne give noget til de syge mennesker, vi arbejder med, som mennesker ikke kan, var hendes tanke.
Det lykkedes at få hospitalsledelsen på Sct. Hans med på idéen, og det seneste år har Mickey været i retspsykiatrien omtrent én gang om ugen.
"Det er dejligt, når han er her, og jeg glæder mig til at gå ture med ham. Hunde er nogle gode venner," siger Mathias, der er så langt i behandlingen, at han træner i at gå i byen alene.
Han har som andre patienter knyttet bånd til Mickey. Når de har ham med i snor på vej til havnen eller i Fakta, kan de finde på at sætte sig på en bænk og betro dværgpudlen hemmeligheder, som de aldrig ville fortælle til Jeanett.
"Han bliver ens bedste ven," siger han.
Ingen andre sygehuse har terapihunde, og nu har Mickey tilmed fået to kolleger, doodlen Olga og Samson, der er en leonberger. Det skaber en rolig og tryg atmosfære, når de er til stede, fortæller klinisk sygeplejespecialist Eva Marie Fischer.
"Hvem gider at skabe en konflikt, når der er en hund," spørger hun retorisk.
"På den måde virker det også deeskalerende, hvilket giver et bedre behandlingsmiljø," fortsætter Eva Marie Fischer og tilføjer, at det hundene også giver patienterne en følelse af 'normalitet'.
"Vi har opdaget, at det er meget lettere at få folk med ud at gå en tur. Og når vi går ture, ser det bare mere naturligt ud, hvis der er en hund med," siger hun.