FOA kritiserer revalideringsindsats: Der er skæbner, vi taber på gulvet
Muligheden for at blive omskolet til et andet fag, hvis medarbejdere ikke kan varetage deres nuværende arbejde, er blevet markant mindre. Samtidig er der store forskelle på kommunernes brug af revalidering.
06. august 2020
Når kommuner roder i værktøjskassen for at lede efter hjælpemidler til ledige med nedsat arbejdsevne, er det sjældent revalidering, de graver frem.
Faktisk er der 10.000 færre revalidender – altså borgere, der modtager revalideringsydelse – i juni 2020, end hvad der var i juni 2010. Også selvom, målinger fra Jobindsats viser, at revalidering er et af de tiltag, der giver borgere størst chance for at blive på arbejdsmarkedet.
I første kvartal i 2019 var hele 45,5 procent af revalidender stadig i arbejde et år efter deres forløb var afsluttet. Sammenlignet med andre beskæftigelsesindsatser, som jobafklaringsforløb og ressourceforløb, ligger tallet på henholdsvis 25,8 procent og 3,6 procent.
Professor: Revalidering er en god ordning
Det ærgrer professor på Aalborg Universitet John Klausen, der hovedsageligt beskæftiger sig med socialretlige og forvaltningsretlige problemstillinger.
”Revalidering er en god ordning, fordi den har det langsigtede perspektiv. Den almindelige beskæftigelsesindsats er kort og målrettet for at få folk hurtigt ud på arbejdsmarkedet,” siger han og fortsætter:
”Med revalidering kan man øge chancen for, at de kommer tilbage på arbejdsmarkedet og bliver der længst muligt. Det er desværre ikke altid det perspektiv, kommunerne har, når folk skal i beskæftigelse,” siger han.
Læs også: Praktiserende læge: Jobcentres sagsbehandling gør patienter mere syge
Samme tendens blandt FOA-medlemmerLignende tal ses også blandt FOA-medlemmer. I september 2019 havde FOA blot 162 revalidender på revalideringsydelse, hvilket er 76 procent lavere end i 2009. Maria Melchiorsen, der er forbundssekretær i FOA, stiller sig uforstående over for den nedadgående tendens.
”Det er vanvittigt, at man har et redskab, vi ved virker, men som ikke bliver brugt. Vi har mange medlemmer, som er nedslidningstruet, og med revalidering har de muligheden for at komme tilbage på arbejdsmarkedet i en anden branche. Der er skæbner derude, som vi taber på gulvet,” siger hun.
Ingen retssikkerhed på området
Et andet og stort problem er de kommunale forskelle på brugen af revalidering, påpeger John Klausen. I juni 2020 havde Sønderborg Kommune 157 revalidender, mens der blot var 5 revalidender i Randers Kommune. Omregnet til antal revalidender per tusinde indbygger, så har Sønderborg Kommune 2,12, og Randers har 0,05.
”Der findes ingen andre sociale ydelser, hvor tallene svinger så meget fra kommune til kommune. Det er fuldstændig vilkårligt, hvem der får revalidering. Så postnummeret afgør det meget mere, end hvad man nu må fejle. Der er absolut ingen retssikkerhed på området,” siger John Klausen og fortsætter:
”Man kan ikke sagligt forklare en så enorm forskel på for eksempel Sønderborg Kommune og Randers Kommune. Det er jo ikke fordi drikkevandet er dårligere i Sønderborg, men det tyder nok mere på, at kommunerne fortolker revalideringsbestemmelsen som noget, man frit kan skønne, om folk skal have eller ej.”
Randers Kommune: Vi fortolker loven, som den skal fortolkes
Katrine Axél, der er konstitueret arbejdsmarkedschef i Randers Kommune, afviser, at kommunen skulle være mindre velvillige til at tilbyde ledige med nedsat arbejdsevne muligheden for revalidering.
”Min oplevelse er, at vi i Randers Kommune fortolker loven for revalidering, som den skal fortolkes og i overensstemmelse med retspraksis på området. Og mig bekendt har vi ikke nogen sager, hvor Ankestyrelsen har sagt, at vi forvalter den her lov forkert,” siger hun.
I stedet tror Katrine Axél, at det lave antal af revalidender skyldes en målgruppe, der er meget snæver.
”Når man dykker ned i kravene for, hvornår en borger er i målgruppen for revalidering, så er det en meget snæver borgergruppe. For på den ene side skal man ikke kunne forsørge sig selv via ufaglært arbejde, og samtidig skal man kunne gennemføre en uddannelse på ordinær tid. Dem er der ikke særligt mange af,” siger hun.
Sønderborg Kommune: Et politisk initiativ
I Sønderborg Kommune fortæller Jan Prokopek Jensen, der sidder i byrådet for Socialdemokratiet og er formand for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget, at man fra politisk side gerne vil have så mange som muligt på revalidering.
”Sagen er jo, at der i lovgivningen ligger et skøn. Og for den enkelte sagsbehandler ligger der et skøn. Der sagde vi politisk, at det skøn skal komme de pårørende til gode, og at alle, der er berettiget til at få en revalidering, skal have det, hvis de ønsker det og er motiveret for det,” siger han.
I Sønderborg Kommune har de nydt godt af beskæftigelseseffekten. I første kvartal af 2019 var 62,1 procent af deres revalidender stadig i job et år efter, de havde afsluttet deres forløb.
”Det er langt, langt den bedste måde at folk tilbage på arbejdsmarkedet. Og langvarigt tilbage på arbejdsmarkedet. Vi har valgt i Sønderborg Kommune, at vi vil revalidering, vel vidende at det er dyrere end andre beskæftigelsesindsatser. Men det giver noget på den lange bane økonomisk, fordi vi får folk varigt i selvforsørgelse,” siger Jan Prokopek Jensen.
FOA: Fokus skal tilbage på mennesket
I FOA håber man også, at andre kommuner følger Sønderborgs Kommune spor.
”Man kan være heldig at bo i en kommune som Sønderborg, og så kan man være uheldig at bo i en kommune som Randers. Fokusset skal tilbage på mennesket, og det skal ikke være økonomien, der styrer den indsats, man som borger kan få,” siger Maria Melchiorsen.