Gratis kurser løfter danskniveauet
Over halvdelen af Hvidovres rengøringsmedarbejdere er blevet bedre til at læse og bruge en computer – uden udgift for kommunen.
11. december 2019
En god idé, tænkte rengøringschef Charlotte Grome, Hvidovre Kommune, da hun blev gjort opmærksom på, at hendes medarbejdere kunne få et gratis kursus, der ville gøre dem bedre til at læse, skrive, regne og bruge en computer.
Eneste betingelse var, at alle 140 medarbejdere skulle screenes for at få kortlagt deres kompetencer.
Omkring 80 af dem blev efterfølgende tilbudt fire timers tilpasset undervisning om ugen – et forløb, der varede i 15 uger.
Mere motiverede medarbejdere
Kurserne, der kaldes ’Bedre til ord, tal og it’ er finansieret af Den Kommunale Kompetencefond og statens midler til voksenuddannelse. Bortset fra den arbejdstid, der går med at planlægge vikardækning, får kommunen sine medarbejdere uddannet gratis.
”Jeg oplever, at de bliver gladere og mere motiverede efter deres kursusforløb, så jeg håber, at mange flere kommuner vil benytte sig af tilbuddet,” siger Charlotte Grome.
Første skridt til uddannelse
Hidtil er det kun i fem kommuner, at medlemmer inden for Kost- og Servicesektoren har fået mulighed for at blive screenet og komme på kursus.
For at gøre flere kommuner opmærksom på ordningen har FOA, 3F og KL tilbage i foråret ansat to konsulenter, der skal udbrede kendskabet.
De penge er givet godt ud, mener senioranalytiker Jon Nielsen fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd.
ufaglærte stor betydning. Det skyldes især, at det forbedrer deres tilknytning til arbejdsmarkedet, og for nogle vil det være første skridt i retning af en erhvervsuddannelse,” siger han.