Fra larm til lyden af børn: Sådan dæmpede fritidsinstitution støjen

Flere af de små rum på fritidsinstitutionen Potteskåret er indrettet med sofaer, bløde puder og hyggebelysning, som indbyder til ro. Jørgen True

På fritidsinstitutionen Potteskåret i Valby har man sat hårdt ind for at mindske støjniveauet. Det har givet bedre trivsel og en bedre relation til børnene. Men kampen mod støj er ikke slut endnu.

24. september 2019

"Yees! Vi vandt!” På fritidsinstitutionen Potteskåret i Valby er en stor gruppe børn samlet om et spil bordfodbold, og lyden af jublende børn er overdøvende.

Men da begejstringen har lagt sig, har larmen det også.

Hos Potteskåret har de sat hårdt ind for at dæmpe støjniveauet, som med 300 børn meget let bliver højt. Bordfodboldbordet er derfor overdækket med lyddæmpende panserglas, og plastikbolden er skiftet ud med en korkbold. Ved siden af de hujende fodboldspillende børn er der et afskærmet rum indrettet som en dagligstue med sofaer, tallerkenrække og bløde puder. Her sidder en gruppe børn og taler sammen, mens de tegner.

Institutionsleder René Lundberg og hans ansatte tænker over, hvordan de indretningsmæssigt og pædagogisk skaber en hverdag med mindst mulig støj.

“Vi arbejder systematisk med at lave aktiviteter uden for og i hallen, så vi får spredt børnene. Lige når børnene kommer fra skole, sætter vi gerne lege i gang udenfor, så de kan få brændt krudt af,” siger han.

Læs også: Cookies på fagbladetfoa.dk

Før lå trivselsmålinger i bund

Der er en grund til, at de hos Potteskåret har fået øjnene op for, hvor meget det betyder at have fokus på støj. Da de rykkede ind i 2004, var bygningen netop renoveret og faciliteterne lækre. Men arkitekterne havde insisteret på ét kæmpe stort rum for de 300 børn, og det fungerede ikke. Trivselsmålingerne var i bund, personalet klagede over ondt i hovedet, og når forældrene ringede, måtte de tage telefonen med ud på toilettet, fordi larmen var så øredøvende.

“Vi oplevede også, at de pædagogiske aktiviteter, vi satte i gang, ikke kunne realiseres på grund af støjen. Det duer ikke, at nogen lærer at spille guitar i samme rum, hvor andre har brug for ro,” siger han.

Læs også: Cookies på fagbladetfoa.dk

Bedre relation til børnene

Københavns Kommune kom institutionen til undsætning, og der blev bygget små rum og skillevægge, som deler den lange gang op i tre områder. Samtidigt satte de ansatte fokus på støjreducering – både pædagogisk og i indkøb af materialer. Plastikkasserne blev skiftet ud med fletkurve, boldene er nu lavet af stof, og det er forbudt at løbe på gangene.

Pædagog Anne Bode er ofte i ‘hjerterummet’, hvor især de børn, der har særlige behov, opholder sig. Hun har været med siden åbningen i 2004 og kan mærke en stor forskel.

“Vi har en bedre relation til børnene nu, fordi vi har mulighed for at dele os mere op, og lydniveauet er markant lavere. Men på gangen larmer det stadig meget ind imellem,” siger hun.

Og det er René Lundberg udmærket klar over. For de nyeste trivselsmålinger viser nemlig, at der stadig er personale, der er generet af støjen, selvom den er væsentligt lavere end før.

“Jeg har talt med en ekspert inden for lyd, som anbefaler, at vi bruger musik som dæmpende lydmur. Vi overvejer også at sprede vores område med spil mere ud, så støjen ikke samles ét sted. Vi holder fokus på støjen, for det betyder alt for trivslen,” siger han.