Børn lærer om genbrug og natur med byttetræ
I Marthagården på Frederiksberg har de bygget et bytte-træ, der lærer børnene at passe på naturen ved at genbruge tøj og legetøj.
13. juni 2019
- Hvad er idéen med byttetræet?
”Vi vil gerne lære børnene at genbruge. I stedet for at smide duplo-klodserne eller de lidt for små overtræksbukser ud, kan man give dem til en anden. Til gengæld kan man tage noget andet, der ligger på byttetræet,” siger pædagogmedhjælper Milla Henriksen.
- Må man ikke tage uden at give?
”Nej. Indimellem er der børn, der forelsker sig i noget på byttetræet, men her skal de lære, at de ikke kan få uden at give.”
Derfor er genbrug vigtigt
- Hvorfor er genbrugstanken vigtig?
- Genbrugstanken går igen i hele huset. Hvordan?
”Vi er en institution, der er bygget af genbrugsmaterialer, og da vi fik renoveret huset for nogle år tilbage, fik vi ikke nye, men kun brugte møbler. Vi opsamler regnvand, dyrker vores egne grøntsager og tegner på begge sider af papiret. Vi prøver at lære børnene, at de skal passe på naturen.”
- For at ruste dem til fremtiden?
”Præcis. Men heldigvis går den generation, der er unge i dag, forrest og taler til forsamlinger om, at vi bør vågne op. De er en opfinder-generation. Ikke af nye ting, men af måder, der gør, at vi for eksempel får bugt med al den skadelige plastik.”