Naturvejleder: Bybørn skal lære hvor maden kommer fra
Naturvejleder Susanne Borg har en flok skønne bybørn på Langelinieskolen på Østerbro i København. Mange har ikke været tæt på de dyr, de spiser, og flere ved ikke, at kødet i køledisken kommer fra levende dyr. Nu har hun bygget en stald og købt grise og alpakaer.
Af
Nana Toft
17. april 2019
Hvad er forskellen på konventionelt og økologisk landbrug? Kan man lave garn af kohår? Hvordan dufter uld? Pædagog og naturvejleder Susanne Borg har etableret et dyrehold til sine bybørn på Langelinieskolen i København.
“Børnene skal lære, hvor ting kommer fra, hvordan vi omgås dyr og passer på vores natur.”