”Du skal aldrig stå alene med en tilsynssag”
150 medlemmer af FOA har årligt en tilsynssag i Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er dog langt fra flertallet, som tager fat i deres lokalafdeling. Det vil sektornæstformand Christina Bank fra FOA Odense ændre på.
25. maj 2022
Hvert år er der i gennemsnit 150 tilsynssager i Styrelsen for Patientsikkerhed på social- og sundhedsassistenter og ambulancepersonale.
Men Christina Banks opfattelse er, at for få af dem henvender sig til deres respektive lokalafdelinger for at få hjælp og støtte.
Christina Bank taler af egen erfaring.
Hun startede for fire år siden i lokalafdelingen i Odense, efter hun tidligere selv arbejdede som social- og sundhedsassistent. I dag er hun sektornæstformand i FOAs lokalafdeling i Odense, og hendes kontorplads bugner ikke ligefrem af papirer på tilsynssager.
Tværtimod.
”I starten havde jeg seks sager lige i rap. Men inden for det seneste år har jeg ikke set skyggen af en tilsynssag. Og det er jo ikke fordi, der ikke er nogen. Det er fordi, medlemmerne ikke er klar over, at de har tilbuddet,” siger Christina Bank.
Hun mener desuden, at det kan skyldes, at der ved tilsynssager følger en del skam, da der kan sås tvivl om sundhedspersonens faglige dygtighed og kompetencer.
På samme vis gælder det for egnethedssager, hvor der er mistanke om, at sundhedspersonen har et misbrug eller en sygdom, som sætter spørgsmålstegn ved personens evne til at udføre sit arbejde forsvarligt.
”Så får de ikke henvendt sig til FOA, og det er jo rigtigt ærgerligt.”
To slags tilsynssager
En individuel tilsynssag kan enten omhandle en sundhedspersons faglighed eller egnethed:
- Faglige sager omhandler sundhedspersoner, der ikke handler efter faglige normer.
- Egnethedssager omhandler sundhedspersoner, der på grund af sygdom eller misbrug ikke kan udføre deres arbejde. Forløbet for en individuel faglig tilsynssag og en egnethedssag varierer.
Kilde: FOA
Styrelse dropper kritiseret model, der har kostet sundhedsansatte mange tusinde kroner
Fornyet fokus på tilsynssager
Netop derfor vil de i Christina Banks afdeling i Odense sætte fokus på medlemmernes mulighed for at få støtte fra lokalafdelingen i disse situationer.
Lokalafdelingernes indblanding kan nemlig have stor betydning for sagens forløb i styrelsen.
”Vi kender jo arbejdspladserne, og vi har en relation til vores medlemmer og kan af den grund hjælpe dem. Det er en meget intens periode, medlemmerne er i, når de har en tilsynssag. Derfor er det i sådanne situationer godt ikke at stå helt alene,” siger Christina Bank.
”Det gælder om så hurtigt som muligt at hjælpe medlemmet. De har ofte behov for at tømme hovedet og lette hjertet. Alle følelserne vælter op i folk, når man kommer ud for sådan noget. De er chokerede og er jo i krise.”
Der er ofte både tale om overraskelse – og mest af alt – skuffelse, og en pludselig opstået mistillid til dem, der har anmeldt dem, fortæller Christina Bank.
”De, der får en tilsynssag, får revet tæppet væk under sig. Og de ved ikke, om de er købt eller solgt.”
Mange tror, de får frataget autorisationen
Det vigtigste stykke arbejde, lokalafdelingerne tilbyder, når de får en tilsynssag ind ad døren, er at rådgive og navigere medlemmet i, hvad der er op og ned.
”For mange af dem, der er blevet indberettet, er det som regel meget barsk læsning. Så vi går slavisk igennem indberetningen og hjælper dem med at få en forståelse af det fremlagte. Så får de også mulighed at forklare sig. Mange tror jo, at de får frataget deres autorisation med det samme. Det er jo for langt de fleste slet ikke tilfældet.”
Nogle gange kan der gå et par uger – andre gange et par måneder – før sundhedspersonen skal møde op på styrelsen matrikel. Det er et kæmpe apparat, der bliver sat i gang når styrelsen får en bekymringsskrivelse om en sundhedsperson.
Det gælder så hurtigt som muligt at hjælpe medlemmet. De har behov for at tømme hovedet og lette hjertet. Alle følelserne vælter op i folk, når man kommer ud for sådan noget. De er chokerede og er jo i krise.
Christina Bank, sektornæstformand i FOA Odense
”Så inden de skal møde op, har vi god tid til at forberede dem grundigt på, hvad det er, der skal til at ske, og hvordan forløbet kommer til at blive. Det gør jeg, så de kan føle sig trygge i det forløb, de står overfor.”
”Hvis der er tale om en egnethedssag med f.eks. bekymring om et misbrug, så forbereder jeg dem på, at de skal aflevere en urinprøve, så snart de træder ind ad døren hos styrelsen. De vil ellers få et kæmpe chok, hvis de ikke er blevet gjort opmærksom på det inden.”
Arbejdsgiver dømt for at bryde loven efter grov voldsulykke, der har givet Lone evig smerte
Christina Bank understreger desuden, at det kan være godt, at der er en fagperson tilknyttet sagen. Det kan give medlemmet endnu mere støtte, idet fagpersonen er bekendt med de mange termer, der kan dukke op i sagen.
”Det er vigtigt, da det jo ofte handler om faglighed, og at der i sagerne er blevet stillet spørgsmålstegn ved medlemmets faglige formåen.”
Christina Bank har selv været bisidder i sager, som blandt andet har omhandlet fejlbehandling af diabetes, begyndende demens hos medlem samt mistanke om misbrug, hvor hun har kunne drage stor nytte af sin egen uddannelse som social- og sundhedsassistent.
Ræk ud
I alle slags sager handler det for hende om, at medlemmet får en fair behandling af styrelsen, og at de finder den bedste løsning for alle.
Mange af de faglige sager handler om, hvilke arbejdsmæssige forudsætninger, sundhedspersonen har arbejdet under, da fejlen skete.
”Derfor er det vigtigt, at vi hjælper medlemmerne, så de kan få fremført deres synspunkter på sagen så klart som muligt. Det handler om åbenhed, og ofte har en medfaktor i forseelsen været ting, som de ikke har haft kontrol over.”
Hendes bedste råd – foruden at gå til ens lokalafdeling – er, at sundhedspersonerne, der får en tilsynssag, tager fat i en kollega, en ven eller familien og får talt ud om hele situationen.
”Man skal ikke gå med sådan en livsomvæltende ting alene. Man skal ikke skamme sig over det her – det bliver det ikke bedre af.”