Annonce

Kæmpe succes: Se, hvordan sygehus har skåret ned på madspild med 80 procent på bare to år


Regionshospitalet Gødstrup har formået at nedbringe hospitalets madspild til et absolut minimum. Det kunne ikke være sket uden køkkenmedhjælperne.

Annonce

Betina Bräuner er køkkenmedhjælper på det såkaldte supersygehus i Gødstrup. Her er de blevet supergode til at undgå madspild. Tor Birk Trads

Af Martin Hungeberg
journalist

Annonce

Forestil dig en tallerken med to skiver kød, syv kartofler, sovs og en masse ærter.

Kun den ene skive kød, fire af kartoflerne og nogle af ærterne bliver spist. Resten smides ud.


Forestil dig nu en ny tallerken med den samme menu, hvor der kun er nogle ærter tilbage efter middagen.

Så får du et indtryk, hvor markant madspildet er reduceret på Regionshospitalet Gødstrup – fra 40 til bare otte procent på bare to år, hvor konceptet ’Mad og måltider’ er blevet etableret.

Køkkenmedhjælper Liliya Knudsen, der arbejder i et af afsnitskøkkenerne på Gødstrup, er en af grundpillerne i det succesrige koncept. 

For når man i så høj grad skal tænke forud, tilpasse hvert enkelt måltid og konstant vide, hvad man har i sit køleskab, er kommunikation mellem de mange køkkener på matriklen afgørende.

”Står man i et køkken med for meget af en slags mad – eller noget, der udløber på dato – så gør vi meget for at få det afsat til et andet køkken. Der er altid køkkenmedhjælpere, som agerer ’springere’, og som man kan ringe til og fortælle, hvad man mangler eller vil af med. Generelt er vi meget i kontakt med hinanden, og vi går rigtig langt for at sikre, at for eksempel en portion kartoffelmos ikke bliver smidt ud,” siger Liliya Knudsen. 

Hun fortæller, at det er en nødvendighed for køkkenmedhjælperne at tænke sådan:

”Vores arbejde i køkkenerne og med konceptet kræver, at man har stor respekt for mad og for ressourcer. Det har vi alle sammen. Samtidig kan vi se på tallerkenerne, at vores mad nærmest altid bliver spist op, og det motiverer jo også.”

Som på en restaurant

Nøjagtig som i køkkenet på en restaurant har Liliya Knudsens køkkenmedhjælper-kollega Betina Bräuner hængt små sedler med bestillinger op, så hun kan se, hvilken mad hun skal i gang med at lave i afsnitskøkkenet tilhørende Ortopædkirurgisk Afdeling. 

Ovenover sedlerne er en skærm, hvor hun kan følge med i, hvad patienter og pårørende på de enkelte stuer har bestilt. 

”Der er noteret på skærmen, om de henter selv, eller om jeg skal køre det hen til dem på et rullebord. Bestillingerne kan man foretage på en app på tablets på stuerne eller sin egen telefon,” siger Betina Bräuner.

Hun går hen mod et køleskab, hvor sorte bakker er stablet, så maden med kortest udløbsdato altid står yderst og dermed bruges først.

Bakkerne er leveret af grovkøkkenet i kælderen på Regionshospitalet Gødstrup til de 17 forskellige afsnitskøkkener, som er fordelt over hele hospitalet og tilhører et sengeafsnit hver. Hospitalets madkonceptet består blandt andet i, at maden færdiglaves og anrettes tæt på patienten. 

Betina Bräuner forklarer:  

”I nogle af køkkenerne er der patienter, som er på diæt, og det kræver særlig opmærksomhed. Vi tilpasser og målretter maden til den patientgruppe, vi har med at gøre, og det er også med til, at vi får meget mindre mad retur, samtidig med at de har stor valgfrihed, når de bestiller.”

Mad røg i skraldespanden

Dykker man længere ned i, hvordan det kan lade sig gøre at skære så drastisk i madspildet på en stor arbejdsplads som Regionshospitalet Gødstrup, så handler det i høj grad om respekt for maden, stram struktur og god kommunikation.

”Konceptet var ikke rullet fuldt ud i 2022, da jeg blev ansat, og hospitalet blev taget i brug. Så der blev lavet mad til rigtig mange mennesker ad gangen. Der var det vigtigt, at der først og fremmest var mad nok. Det gav selvfølgelig noget madspild, og det var ikke tilfredsstillende. Samtidig sætter det tingene i perspektiv, når vi ser på, hvor effektivt vi arbejder nu,” fortæller køkkenmedhjælper Betina Bräuner.

”Jeg sætter da en ære i at undgå madspild. I vores køkkener er det kun det allermest nødvendige, der bliver smidt ud. Er der for eksempel kolde retter, som vi kan se bliver tilovers og har kort udløbsdato, så bliver de sendt ned i vores café, Havens Madhus, hvor de bliver solgt for billige penge. Laver vi varme kartofler om aftenen, så kan de gemmes til dagen efter, for så har vi til kartoffelmadder.”

Hos formand for Kost- og servicesektoren i FOA, Pia Heidi Nielsen, er bekæmpelse af madspild og udnyttelse af jordens ressourcer også højt på dagsordenen. Hun peger på konkrete gevinster ved at følge den struktur og tankegang, der findes i konceptet ’Mad og måltider’ på Regionshospitalet Gødstrup: 

”Ser vi på store arbejdspladser, hvor der bliver lavet mad til mange mennesker hver dag, så er det en rigtig dyr post, hvis man er nødsaget til at smide mad ud hele tiden. Derfor er det så godt at se, at vi har dygtige køkkenmedarbejdere, som virkelig brænder for det her og nedbringer madspild så markant.”

Pia Heidi Nielsen fortæller også, at der blæser mange positive vinde på området for tiden, både på andre hospitaler og i kommunalt regi.

”Fra politisk hold er der vedtaget strategier og handleplaner på det her område, og det ser vi manifestere sig derude lige nu. Gødstrup og deres koncept er et rigtig godt eksempel på, hvor meget det batter at sætte så systematisk ind over for madspild. Det kan andre lære af.” 

Sådan nedbragte de madspildet

God kommunikation – De 17 afsnitskøkkeners køkkenmedhjælpere har tæt kontakt i løbet af deres arbejdsdag, så maden skifter køkken efter behov. Det sikrer, at nærmest intet går til spilde. Overblikket får de fra skærmene i køkkenerne og fra de køkkenmedhjælpere, der ikke har noget fast køkken, men agerer ’springere’.
 
Målrettede bestillinger – Hver dag præsenteres patienter og pårørende for en menu af retter, som de kan bestille. Først når en bestilling er tikket ind i et afsnitskøkken, begynder køkkenmedhjælperne at forberede og anrette maden.
 
Overskydende mad sælges – I Havens Madhus, som er Regionshospitalet Gødstrups café, bliver kolde retter solgt, hvis de har kort udløbsdato og ikke kan nå at bruges i afsnitskøkkenerne. Her kan både patienter, pårørende og ansatte købe maden, der er stærkt nedsat.    
 
Fokus på patienternes behov – Menuerne er ikke de samme fra afsnitskøkken til afsnitskøkken. Det kan være, at patienter på et sengeafsnit har brug for meget nærende kost, for eksempel efter operationer, og det tilpasses maden efter. På andre sengeafsnit er der ingen særlige forhold og diæter at tage hensyn til, og de har derfor et andet udvalg at bestille fra.
 
+
I dag er det meget lidt mad, Betina Bräuner og hendes kolleger ender med at smide ud. Tor Birk Trads

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev