”Det er sjældent, vi ser så store effektresultater. Vi havde et mål om at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin med 50 procent, og det var allerede ret optimistisk sat, syntes vi. Men at det så blev mere, var vi stærkt overraskede over.”
Sådan siger projektleder Fie Brusgaard Brandt om resultatet af projektet "Bedre trivsel – mindre medicin".
Her har fire plejecentre i Københavns Kommune – Absalonhus, Langgadehus, Klarahus og Højdevang Sogn – haft som mål at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin hos beboere med demens. I løbet af de to år, projektet har kørt, er forbruget nedbragt med 60 procent.
”Mange af borgerne er faktisk kommet i bedre trivsel. De er blevet mere vågne og rolige og har fået et mere meningsfuldt samspil med medarbejdere, pårørende og andre beboere, efter man har fjernet medicinen,” siger Fie Brusgaard Brandt.
”Men det er også vigtigt at sige, at det ikke har været et mål i sig selv, at alle borgere skal have fjernet medicinen, for nogle kan have behov for det, for eksempel hvis de har en psykisk sygdom. Der er bare mange, der får for meget, hvor det ikke er nødvendigt,” siger hun.
Medicin øger risiko for død
Siden 2014 har forbruget af antipsykotisk medicin været stort set uændret i Danmark, selvom det længe har været et politisk fokus at nedbringe forbruget. Cirka hver femte person med demens får i dag antipsykotisk medicin.
Ifølge Fie Brusgaard Brandt bliver der ofte givet antipsykotisk medicin til borgere med demens, fordi medarbejderne mangler viden om medicinen og om, hvad de kan bruge i stedet. Derfor er medarbejderne i projektet blevet undervist i, hvad medicinen egentlig har af bivirkninger. For eksempel at den øger dødeligheden med 35 procent inden for et halvt år, øger risikoen for infektioner, faldtendens og nedsætter de kognitive evner.
Med projektet er der kommet fokus på at drøfte brugen af antipsykotisk medicin minimum hver tredje til sjette måned, og samarbejdet med den praktiserende læge er blevet styrket, så borgerne, der får medicinen, får lagt en behandlingsplan.
”Det, der gør den store forskel, er, at plejepersonalet arbejder systematisk med dette område. At det er blevet en del af hverdagen at forholde sig til det,” siger Fie Brusgaard Brandt.
Et andet vigtigt element i projektet har været at bruge sansestimuli til at målrette plejen og omsorgen.
I stedet for at bruge medicin er plejepersonalet blevet undervist i at bruge eksempelvis berøringer såsom dybe tryk på en måde, så borgernes nervesystem falder til ro. For mange social- og sundhedsassistenter og -hjælpere har det at arbejde med hænderne været meget naturligt.
”Medarbejderne har været virkelig, virkelig motiverede, og mange af dem har beskrevet, at det var en stor gave at blive så bevidste om, hvad sansestimulering kan,” siger Fie Brusgaard Brandt.
”For eksempel tror mange, at mennesker med demens som oftest skal røres helt blidt. Men hos mange skal man tage hårdt fast. Og skal man kramme, er det bedst at give dem et hårdt, fast kram. Så kan borgeren bedre mærke sig selv,” siger Fie Brusgaard Brandt.
Udover berøring er der masser af sanseværktøjer, der kan hjælpe borgerne. For eksempel tyngdeveste, tyngdedyner, tæpper, interaktive hunde og katte og musikpuder.
Undervisningen, som nu bliver udbredt til alle plejehjem i Københavns Kommune, tager udgangspunkt i plejecentrenes egne beboere og deres behov og holdes dermed praksisnært, fortæller Fie Brusgaard Brandt.
Hun forventer, at metoden er fuldt indfaset på kommunens plejehjem i løbet af to år.