Intet mindre end 5.500 hjertestop, hvor en person er blevet stødt med en avanceret hjertestarter, har paramediciner fra Præhospitalet i Region Midt Carsten Meilandt og hans forskningskolleger undersøgt.
Studiet har for første gang kortlagt forskellen på hjertestarterne Zoll og Lifepak ved hjertestop uden for hospitalet. Effektiviteten har forskerne målt ud fra, hvor mange patienter der fik deres naturlige hjerterytme tilbage – i videnskaben kaldet ROSC, Return of Spontaneous Circulation – efter at være blevet stødt.
”Vi troede først og fremmest, at der ikke ville være forskel på hjertestarterne. Og hvis der skulle være forskel, tænkte vi, at det ville være i Lifepak’ens favør,” siger Carsten.
Men det viste sig at være helt omvendt.
”Dem, der blev defibrilleret af Zoll, havde omkring 38 procent højere sandsynlighed for at opnå ROSC end dem, der blev defibrilleret af Lifepak,” lyder resultatet.
Lifepak’en var førhen den mest udbredte i ambulancer Danmark, og 88 procent af de patienter, der indgår i undersøgelsen, er blevet stødt med den. Men over de senere år er først Region Hovedstaden i 2018, Region Nord i 2020 og senest Region Midt i 2021 skiftet til Zoll.
Ifølge Carsten Meilandt har Zoll’en en række fordele, der kan være årsagen til resultatet.
Før det første giver Zoll-hjertestarteren direkte feedback på den hjertelungeredning, der bliver givet. Den kan sige, om der bliver trykket dybt nok og i korrekt tempo.
For det andet kan den se, om hjertets elektriske aktivitet ser normal ud, mens der bliver udøvet hjertemassage. Den kan altså sortere i, om hjertets elektriske rytme er en stødbar rytme, eller om impulserne kommer fra hjertet selv og kunne være foreneligt med en pulsbærende rytme. Det kaldes See-Thru HLR teknologi. Det gør, at man hurtigere kan afgøre, om der skal gives stød.
Derudover er teknologien, de to hjertestartere anvender, forskellig. Lifepak’en kan indstilles til et højere maksimum energiniveau end Zoll’en. Men litteraturen tyder på, at den ikke bliver bedre af den grund, og at Zoll’ens stødteknik måske virker bedre.
For godt til at være sandt?
Der er nogle ting, som kan have influeret resultatet i studiet, og dem skal Carsten og kollegerne undersøge. For eksempel kan demografien spille ind. Langt de fleste af patienterne, der er stødt med Zoll’en, kom nemlig fra samme region.
Det kan også have en betydning, at redderne, når de har fået den nye Zoll-hjertestarter, har gennemgået hjertstopbehandlingen igen, så det er i frisk erindring.
”Man skal altid stille sig selv spørgsmålet, om det er for godt til at være sandt? For det var et overraskende resultat,” siger Carsten, som dog understreger, at studiets primære endepunkt var statistisk signifikant – altså at resultatet ikke er tilfældigt.
Han og kollegerne er nu ved at analysere den seneste data over hjertestop fra 2021, og derudover laver de et sammenligningsstudie, hvor de ser på de patienter, der har fået hjertestop, men ikke stød for at se, om demografien gør en forskel.
Carsten Meilandt og holdet bag studiet forventede, at Lifepak’en ville være bedst. Men det viste sig at være Zoll’en, som Meilandt står med i hånden på billedet.
Tobias Stidsen