Hvor galt kan det gå, når et plejehjem udvikler sig til et sted, hvor der foregår omsorgssvigt?
Et godt svar på dét spørgsmål blev givet i bedste sendetid i TV 2-dokumentaren ’Opråb fra plejehjemmet’ tilbage i efteråret 2022.
Dokumentaren bragte afsløringer om plejehjemmet Nørremarken i Køge, og stedet blev gjort til genstand for massiv opmærksomhed og kritik.
”I den var det meget tydeligt, at der herskede en hård omgangstone. Man talte til og om beboerne i tredje person, og blandt aften- og dagvagterne var der en kultur med ’dem mod os’,” siger hun.
Kritiske problemer
Kort efter dokumentaren var rullet over skærmen, fik plejehjemmet tilmed to påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det ene for mangelfuld dokumentation med ’kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden’, mens det andet påbud kritiserede kvaliteten af plejen.
”Det var alvorligt, og dokumentationen haltede gevaldigt, fordi mange ikke var blevet sat ind i systemet. Også arbejdsmiljøet var skidt og bar præg af, at man ikke arbejdede med personcentreret omsorg. Man havde fokus på opgaven i stedet for mennesket,” siger Britta Martinussen, der har 30 års erfaring fra ældreplejen.
Ifølge psykolog Dorthe Birkmose giver dokumentaren flere eksempler på dét, hun betegner som en forrået kultur. Det grelleste eksempel opstår, da en medarbejder handler tøj på nettet, mens en terminal beboer har brug for hende.
”Det er den ultimative forråede resignation. Hun ved jo godt, hun skal være ved borgeren, men hun er nået dertil, hvor hun har gjort sig ligeglad. Sådan ser jeg medarbejdere og ledere blive, hvis de gang på gang står alene i afmagtssituationer, hvor de ingen hjælp får,” siger Dorthe Birkmose.
Britta Martinussen har skabt en række forandringer på Nørremarken, efter hun er tiltrådt som leder.
Jørgen True
Den udlægning er Britta Martinussen enig i. Hun peger på mange ledelsesskift som en væsentlig forklaring på, hvordan det kunne ende så galt, men mener dog ikke, at den opførsel, der vises i dokumentaren, udelukkende kan forklares med mangelfuld ledelse. Men der skal ikke herske tvivl om, at der er medarbejdere, der ikke har fået den nødvendige hjælp, siger hun:
Læs også: Dorthe Birkmose: ”Forråelse er ingens skyld, men alles ansvar”
”Det, der er sket, skulle være stoppet langt tidligere. Man har ikke fået lov til at bruge sin faglighed, og kulturen har gjort, at man har affundet sig med det. Medarbejderne har arbejdet på egen hånd for længe. Med dokumentaren bliver man pludselig opmærksom på egen adfærd, og hvad den har betydet. Det har gjort ondt på flere.”
Behov for nærværende ledelse
I dag er en række tiltag sat i søen for at skabe en ny kultur båret af tillid og tryghed. Britta Martinussen lægger ikke skjul på, at der fortsat er plads til forbedringer, men det går den rette vej. Blandt andet er det besluttet at ansætte en ’medleder’, fortæller hun:
”Jeg har flere end 50 medarbejdere under mig, og det kan jeg ikke klare alene. Jeg skal kunne høre og se, hvis nogen skal korrigeres og hjælpes, og de skal opleve, at det er trygt at komme til mig. Jeg skal kunne give dem vand og gødning, så de spirer og vokser med opgaverne og ansvaret.”
Det er efterhånden et halvt år siden, at dokumentaren blev vist. For social- og sundhedshjælper Sandy Nielsen, der har arbejdet på Nørremarken i knap fire år, er der særligt sket én mærkbar forandring:
”Jeg har ikke længere ondt i maven. Jeg ved, at der bliver handlet, hvis der er udfordringer. Sådan var det ikke før. Og efter udsendelsen er vi blevet gode til at spørge, hvordan vi har det. Vi samarbejder og passer på hinanden.”
5 forandringer på Nørremarken