PFAS – som er en samlebetegnelse for flere tusinde, svært nedbrydelige og i nogle tilfælde sundhedsskadelige flourstoffer – er i den seneste tid fundet mange steder.
PFAS-stofferne bliver brugt i et utal af dagligvarer – stegepander, regntøj, pizzabakker og tandtråd – og frem til 2011 blev PFOS, som tilhører PFAS-familien, også brugt i brandslukningsskum. Derfor har brandfolk, der har arbejdet med det skum, muligvis ophobninger af flourstoffer i blodet.
Det er NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, i gang med undersøge. I undersøgelsen, som gik i gang for et års tid siden, skal i alt 1.000 blodprøver indsamles fra både brandfolk og folk, der ikke har været eksponeret for stoffet på jobbet.
”Stoffet PFOS mistænkes for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Vi har tidligere undersøgt brandfolks kræftfremkaldende påvirkninger efter udsættelse for partikler og sod under brandslukning. Viden om en eventuel erhvervsmæssig udsættelse for PFOS og andre helbredsskadende kemikalier er det første skridt hen mod at fjerne de skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet,”
sagde Ulla Vogel, som er professor hos NFA, da forsøget gik i gang.
Får brandfolk oftere leukæmi og knoglemarvskræft?
Også på Aalborg Universitetshospital interesserer forskere sig for PFAS, og hvad flourstofferne kan have af betydning for blandt andre brandfolk. Det fortæller Marianne Tang Severinsen, som er overlæge og professor på Hæmatologisk Afdeling.
”Omkring 450 mennesker får hvert år knoglemarvskræft eller akut leukæmi. Det er nogle alvorlige sygdomme, som rammer tilfældigt, og vi kender ikke årsagen til, hvorfor man får det. Mildt sagt er området dårligt undersøgt, men der findes nogle udenlandske studier, som viser, at brandfolk er særligt udsat for at få knoglemarvskræft. Men de studier er i vores øjne ikke gode nok,” siger Marianne Tang Severinsen.
Derfor skal hun sammen med blandt andet arbejdsmedicinske kolleger og statistikere undersøge, om brandfolk oftere rammes af de to kræfttyper, og om det eventuelt kan hænge sammen med PFAS.
”Vi har oplysninger om alle danskere, der har fået leukæmi siden 2000 og alle danskere, der har fået knoglemarvskræft siden 2005, og så kan sammenkøre det med erhvervsregistre. Ved hjælp af det håber vi at kunne be- eller afkræfte den sammenhæng,” siger hun.
På trods af studiernes alvor opfordrer hun brandfolk til ikke at frygte for deres helbred.
”Jeg synes, det er vigtigt, at man ikke bliver voldsomt bekymret på forhånd, for vi ved ikke særlig meget om det endnu,” siger hun.