Annonce

brandss

Giver PFAS brandfolk kræft? Det undersøger forskere

Har brandfolk PFAS-stoffer i blodet? Og er de derfor i yderligere risiko for at udvikle kræft? Det er to forskellige forskningsprojekter ved at undersøge.

Annonce

Der findes udenlandske studier, der viser, at brandfolk oftere rammes af knoglemarvskræft, men de studier er dårlige, mener overlæge Marianne Tang Severinsen, som nu selv undersøger en eventuel sammenhæng. Ida Østerlund, arkivfoto

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

PFAS – som er en samlebetegnelse for flere tusinde, svært nedbrydelige og i nogle tilfælde sundhedsskadelige flourstoffer – er i den seneste tid fundet mange steder.
 
Først i kød fra køer, der havde spist forurenet græs, så i grundvandet i hver femte kommune, og senest i denne uge kom det frem, at 2.300 haveejeres jord muligvis er forgiftet med PFAS.

PFAS-stofferne bliver brugt i et utal af dagligvarer – stegepander, regntøj, pizzabakker og tandtråd – og frem til 2011 blev PFOS, som tilhører PFAS-familien, også brugt i brandslukningsskum. Derfor har brandfolk, der har arbejdet med det skum, muligvis ophobninger af flourstoffer i blodet.

Det er NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, i gang med undersøge. I undersøgelsen, som gik i gang for et års tid siden, skal i alt 1.000 blodprøver indsamles fra både brandfolk og folk, der ikke har været eksponeret for stoffet på jobbet. 
 
”Stoffet PFOS mistænkes for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Vi har tidligere undersøgt brandfolks kræftfremkaldende påvirkninger efter udsættelse for partikler og sod under brandslukning. Viden om en eventuel erhvervsmæssig udsættelse for PFOS og andre helbredsskadende kemikalier er det første skridt hen mod at fjerne de skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet,” sagde Ulla Vogel, som er professor hos NFA, da forsøget gik i gang.

Hvorfor er PFAS farligt?

PFAS er en forkortelse for perfluorerede alkylsyrer og er en samlet betegnelse for en stor gruppe fluorholdige stoffer, herunder PFOS, som tidligere blev brugt i brandslukningsskum.

PFAS-stofferne er ikke akut farlige, men der kan på sigt være risiko for skadevirkninger, fordi stofferne hober sig op i kroppen.

PFAS kan være hormonforstyrrende og skadeligt for immunforsvaret. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ikke en entydig sammenhæng mellem kræft og PFAS, men nogle studier har fundet en let øget risiko for nyre- og testikelkræft ved udsættelse for stoffet PFOA (men ikke PFOS).

PFAS kan medføre ufrivillig abort hos kvinder og kan medføre forhøjet kolesterol og reducere fødselsvægten for nyfødte. Desuden kan PFAS reducere vaccineresponsen hos børn.

PFAS udskilles kun langsomt af kroppen – via urin, afføring, brystmælk og i forbindelse med menstruation og fødsel. Der findes ikke nogen behandling, der kan få udskillelsen af PFAS til at gå hurtigere.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, TV 2
+
Får brandfolk oftere leukæmi og knoglemarvskræft?
Også på Aalborg Universitetshospital interesserer forskere sig for PFAS, og hvad flourstofferne kan have af betydning for blandt andre brandfolk. Det fortæller Marianne Tang Severinsen, som er overlæge og professor på Hæmatologisk Afdeling.

”Omkring 450 mennesker får hvert år knoglemarvskræft eller akut leukæmi. Det er nogle alvorlige sygdomme, som rammer tilfældigt, og vi kender ikke årsagen til, hvorfor man får det. Mildt sagt er området dårligt undersøgt, men der findes nogle udenlandske studier, som viser, at brandfolk er særligt udsat for at få knoglemarvskræft. Men de studier er i vores øjne ikke gode nok,” siger Marianne Tang Severinsen.

Derfor skal hun sammen med blandt andet arbejdsmedicinske kolleger og statistikere undersøge, om brandfolk oftere rammes af de to kræfttyper, og om det eventuelt kan hænge sammen med PFAS.

”Vi har oplysninger om alle danskere, der har fået leukæmi siden 2000 og alle danskere, der har fået knoglemarvskræft siden 2005, og så kan sammenkøre det med erhvervsregistre. Ved hjælp af det håber vi at kunne be- eller afkræfte den sammenhæng,” siger hun.

På trods af studiernes alvor opfordrer hun brandfolk til ikke at frygte for deres helbred.

”Jeg synes, det er vigtigt, at man ikke bliver voldsomt bekymret på forhånd, for vi ved ikke særlig meget om det endnu,” siger hun.

Bevillingen til forskningen starter til sommer og løber fem år frem. Du kan læse mere om projektet her.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev